Melvin Kakooza deler glædelig nyhed

Skrevet af Julie Møller

18/10/2021
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Snart vender en ny sæson tilbage.

Mest læste i dag

Snart vender en tredje sæson af tv-programmet ‘Helt sort’ tilbage på skærmen.

Det fortæller Melvin Kakooza i et opslag på Facebook.

“Snart er der premiere på sæson 3 af ‘Helt sort’ på TV 2.  Jeg kan love jer for, at min mor har haft en fest over de ting jeg har oplevet,” skriver han til opslaget, hvor han også har delt et par billeder fra den kommende sæson.

I programmet tager komikeren rundt i Danmark for at blive klogere på den danske kultur, og nyheden om en ny sæson har fået mange til tasterne.

Opslaget på Facebook har i skrivende stund over 9.000 likes. Der er rigtig mange seere, der glæder sig til de nye afsnit.

“Det bliver som altid skønt at se dig og din mor.”

“Vi er også et par, der glæder os til gensyn med dig og din mor. I er så fantastiske begge to.”

“Her glæder vi os. Dig og din mor er de mest fantastiske mennesker, det er en sand fornøjelse og hjertevarm udsendelse. I går begge lige ind i hjertekulen - tak for jer og dejligt du er på højkant igen, Melvin Kakooza.”

Tilbage i februar blev Melvin sygemeldt. En hjernetumor var skyld i, at Melvin Kakooza trak sig som vært på 'X Factor'.

Siden da er den populære komiker blevet opereret, og i marts fortalte han i opslag på Instagram, at han så frem til at “komme 100% ovenpå igen”.

‘Helt sort’ er det første arbejde, han har lavet efter sin sygemelding i februar. Det fortalte komikeren til Billed Bladet i juli.

“Jeg er så heldig, at dem jeg laver ‘Helt sort’ med, kender mig, for vi har lavet det i lang tid. Så det er en god blanding af, at vi kender hinanden, og de kender mig, og ved hvornår jeg begynder at blive træt, så er vi gode til at lægge nogle pauser ind og mærke efter,” forklarer Melvin.

Den nye sæson af ‘Helt sort’ har premiere 28. oktober.