Molly Egelind afslører babynyheder

Skrevet af Julie Møller

18/05/2021
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Skuespillerinde Molly Egelind afslører nu nyt sin datter.

Dagens topnyheder

I april blev Molly Hasselflug-Egelind mor for anden gang til en lille pige. Sammen med sin mand Benjamin Hasselflug-Egelind har parret datteren Ellinor på 6 år, og nu er de blevet forældre igen.

I et opslag på Instagram afslører Sygeplejeskolen-skuespillerinden lillesøsterens navn.

“20 dage med baby Wilma, og det føles som om hun altid har været her. Tak for alle lykønskninger, hilsner, gaver og blomster. Vi er så glade,” skriver hun til opslaget, du kan se herunder.

Født ved kejsersnit

Datteren Wilma blev født ved et planlagt kejsersnit. Forud for fødslen fortalte Molly Hasselflug-Egelind i et interview med Too The Moon Honey, at det blev besluttet, da hun havde en foranliggende moderkage og hun havde tre tidligere indlæggelser på grund af blødninger. 

Molly Hasselflug-Egelind forklarede, at det var i uge 20, at hun fik at vide, at hun havde en foranliggende moderkage. Hun skulle derfor være indstillet på, at fødslen muligvis kom til at foregå ved kejsersnit.

“Jeg gik egentlig længe med en idé om, at den nok ville rykke sig, det var også det jeg mødte hos fagpersoner – men i uge 31 begyndte jeg at bløde og kom ind på en fødestue, hvor jeg lå indlagt til observation. Det var en kæmpe forskrækkelse, selvom jeg var blevet advaret om at det kunne ske, så var det ubehageligt at opleve,” fortalte skuespillerinden. 

Siden måtte hun afsted yderligere to gange på hospitalet grund af blødninger. På Instagram fortalte Molly Hasselflug-Egelind om en af indlæggelserne.

“Jeg tilbragte det meste af sidste uge på hospitalet, på grund af en graviditetskomplikation. Jeg var rigtig bange og bekymret - men var omgivet af det mest fantastiske personale, jordemødre og fødselslæger,” skrev hun til opslaget fra den 16. marts.

Heri fortalte hun, at hun blev sendt hjem igen med formaning om ikke at lave noget som helst andet end at tage den med ro og “bage baby færdig.”