Peter Schmeichel danner nyt rock-band: Turnerer i Danmark til efteråret

Skrevet af Mathias Nielsen

17/05/2022
Foto: Jan Sommer/Ritzau Scanpix.
Foto: Jan Sommer/Ritzau Scanpix.
Peter Schmeichel skal prøve noget helt nyt.

Dagens topnyheder

Når man hører navnet Peter Schmeichel, så tænker de fleste sikkert på en af tidens største målmænd. Den danske kæmpe havde en glorværdig karriere i engelske Manchester United, hvor han blandt andet vandt det engelske mesterskab flere gange og ikke mindst UEFA Champions League.

Det helt store højdepunkt må formentlig være det spektakulære europamesterskab, som Danmark vandt i 1992. Peter Schmeichel er altså synonym med fodbold.

Selvom han var god her, så har Peter også andre talenter og de vil til efteråret vil blive vist frem rundt om i landet. Her drager han nemlig på turné med bandet ‘The Ones’, som han har dannet sammen med Nicklas Schneidermann og Anders Ramhede fra Magtens Korridorer.

”Min far var professionel musiker, og i hans familie var musik både stor passion og en karriere. Det var min far, som insisterede på, at jeg skulle lære at spille et instrument,” siger Peter Schmeichel i en pressemeddelelse og tilføjer:

”I bandet har jeg valgt at tage bagsædet, hvorfra jeg suger til mig i selskab med nogle af Danmarks mest erfarne rockmusikere – og jeg lærer hver dag og elsker at være en del af et velspillende team igen.”

The Ones skal danne rammen om et nyt rock’n’roll-talkshow, som til efteråret rejser landet rundt. Talkshowet skal være en musikalsk rejse gennem syv årtiers rockmusik med anekdoter og personlige erindringer fra Peter Schmeichels liv med fodbold, familie, musik, Manchester i 90’erne, Brøndby, landsholdet og legender.

The Ones kan opleves i syv Rock’n’Talks til efteråret fra 22. september til 1. oktober 2022:

22.09 – STAGEBOX, København

23.09 – KulturCenter Skive, Skive

24.09 – Grønnegades Kaserne, Næstved

28.09 - Monjasa Park, Fredericia

29.09 – Turbinen, Randers

30.09 – Tobaksgaarden, Assens

01.10 – Horsens Ny Teater, Horsens