Philine afslører: Derfor holdte jeg det hemmeligt

Skrevet af Mathias Nielsen

08/12/2021
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix.
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix.
Philine Roepstorff afslører nu, hvorfor hun valgte at holde nyheden hemmelig.

Mest læste i dag

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff var som par tit en del af de kulørte blade.

Den tidligere landsholdsspiller og model medvirkede i flere tv-programmer sammen, og har stadigvæk programmet “Bendtner & Philine”, som vises på Discovery+.

Parret var i deres tid sammen on/off fra hinanden efter flere intriger, og endte i foråret i år med helt at gå fra hinanden.

Efter bruddet gik der dog ikke længe før 29-årige Philine fik gnister for en ny fyr.

Hun var faldet for Jacob Bruun Larsen, som ligesom Bendtner gjorde engang, tjener sine penge og er kendt fra grønsværen af.

Jacob Bruun Larsen spiller til dagligt i den tyske klub TSG 1899 Hoffenheim, der spiller i den tyske Bundesliga.

Til at begynde med havde Philine dog travlt med at holde romancen mellem de to skjult for offentligheden.

Nu forklarer hun hvorfor:

“Det er nødvendigt at holde ham hemmelig, fordi han er kommet meget i mine forældres hus. Han har været venner med min mindste lillebror. Så ja, der er bare nogle omstændigheder, der gør, at det ikke er lige nu,” siger hun i det nye afsnit af Bendtner & Philine ifølge Realityportalen.

Det er dog ikke kun derfor, at hemmeligholdelsen var vigtig i starten.

Det, at Bruun Larsen ligesom Bendtner er kendt fra fodboldverdenen af, kunne ifølge Philine godt skabe unødvendig dårlig omtale.

“Og jeg kan faktisk ikke overskue, at folk skal negligere vores kærlighedsliv, fordi de ikke tror på, at man kan blive forelsket i en fodboldspiller mere,” siger Philine.

Romancen er ikke længere hemmelig, og i november delte Philine da også et sandt kærlighedsbillede af de to på hendes Instagram-profil.

Foto: Instagram