Prins Felix jubler: Er kommet ind

Skrevet af Mathias Nielsen

29/07/2022
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prins Joachims næstældste søn kan nu juble over optagelse på drømmestudiet.

Dagens topnyheder

Natten til torsdag kunne mere end 60.000 unge endelig få svar på, om de var blevet optaget på en uddannelse samt hvilken én, de var kommet ind på.

Nogle fik drømmestudiet, andre fik 2. prioriteten og andre kom slet ikke ind på et studie.

En af dem, som nu kan glæde sig over optagelse på drømmestudiet, er prins Felix. Han havde efter endt studentereksamen sidste år søgt om optagelse på Copenhagen Business School.

Nærmere bestemt bacheloruddannelsen International Shipping and Trade. I år lå kvotienten for denne uddannelse på 10,0.

Til B.T kan den unge pris bekræfte, at han er blevet optaget på uddannelsen. Dermed er endnu et medlem af Kongehuset blevet optaget på CBS.

Hans bror, prins Nikolai, går der allerede og blev bachelor i juni. Det er dog en anden uddannelse, prins Felix er kommet ind på.

Prins Nikolai læser Business Administration and Service Management, men Felix går altså målrettet efter shippingbranchen. Det skyldes især hans tid i shippingvirksomheden Maersk, hvor Felix i efteråret 2021 var trainee.

»Efter min trainee stilling hos Maersk har jeg fået en bredere forståelse for industrien og ser frem til at studere den,« lyder det fra prins Felix.

Prins Felix blev som sagt student fra Gammel Hellerup Gymnasium i juni 2021. I august samme år startede Felix ligesom sin storbror Nikolai på Hærens Løjtnantuddannelse.

En 2-årig uddannelse, hvor man det første år er på skole og ender med at blive udnævnt sekondløjtnant. Herefter skal man være delingsfører for minimum to hold værnepligtige ved et af Hærens regimenter.

Det var dog en uddannelse, som hverken faldt i god jord hos Nikolai eller Felix. Derfor afbrød Felix ligesom Nikolai gjorde det uddannelsen. Nu venter der 3 spændende år på CBS i stedet.