R. Kelly sagsøger fængslet: Jeg er ikke selvmordstruet

Skrevet af Mathias Madsen

02/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Én af musikverdenens størster stjerner har lagt sag an mod det fængsel, som han afsoner sin dom i.

Dagens topnyheder

R&B-sangeren R. Kelly med det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly står bag kæmpe hits som 'I believe I can fly', 'Step in the name of love' og 'Ignition', og han har i mange år været elsket af fans over hele verden, men kærligheden er langsomt forsvundet de seneste par år. 

I flere år har rygterne om seksuelle krænkelser og overgreb nemlig floreret, og den verdenskendte sanger har endda siddet varetægtsfængslet og været sigtet for seksuelle overgreb siden 2019, og i 2021 blev han kendt skyldig for sexmisbrug af mindreårige, kidnapning, sexhandel og bestikkelse.

Nu er straffen endelig blevet afgjort, og R. Kelly blev således d. 29. juni i år idømt hele 30 års fængsel. Læs mere om det og sagen ved at trykke på artiklen herover. 

Har lagt sag an

Nu har det dog vist sig, at han langt fra er tilfreds med det fængsel, som han sidder i. 

Selvom man måske skulle tro, at det er forholdene i fængslet eller de andre fanger eller vagternes behandling, som han er utilfreds med, så er det faktisk noget så simpelt som en liste. 

Ifølge TV2 er den dømte sangers navn nemlig havnet på fængslets liste over selvmordstruede indsatte, og det er han langt fra tilfreds med. 

Faktisk er han så utilfreds, at han har valgt at lægge sag an mod fængslet. 

Det har han ifølge Reuters gjort, fordi han ifølge hans advokat ikke kvalificerer sig til at være på en liste over selvmordstruede indsatte, da han efter eget udsagn ikke er selvmordstruet.

R. Kelly afventer ifølge Wikipedia endnu en retssag i august i år, hvor han er tiltalt for produktion af børneporno.