Rasmus Bjerg melder ud: Derfor er jeg ikke med

Skrevet af Julie Møller

23/04/2021
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
“For at komme alle spekulationer om hvorfor i forkøbet, vil jeg gerne understrege at det er fuldstændig udramatisk,” skriver Rasmus Bjerg.

Dagens topnyheder

“Det er begyndt at banke på vandrørene....Ja, der er fuld gang i optagelserne til en Alle for 4,” skriver Rasmus Bjerg i et opslag på Instagram og uddyber:

“Men, nej jeg medvirker ikke i filmen. For at komme alle spekulationer om hvorfor i forkøbet, vil jeg gerne understrege, at det er fuldstændig udramatisk og mit eget valg.”

Tidligere har skuespilleren været med i de tre forrige film, som instruktøren Rasmus Heide står bag. Alle for én, Alle for to og Alle for tre. Optagelserne til Alle for 4 er nu i gang, men det er altså uden Rasmus Bjerg.

“Efter at have lavet de første tre film, var jeg helt afklaret omkring, at ‘det var så det’ for mit vedkommende,” forklarer han.

“Det blev tre fine film med et stort og trofast publikum. Vi havde det s.... sjovt undervejs, vi er alle gode venner og jeg har, og har altid haft, stor respekt for alle de gode mennesker der er en del af ‘holdet,’” slår han fast.

“Glæder mig til at se filmen”

Rasmus Bjerg understreger, at han ikke er træt af nogen eller noget. Faktisk vælger han at “forlade skuden”, før det skulle komme så vidt.

“Jeg forlader skuden, før jeg overhovedet er blevet træt af nogen eller noget, og den mavefornemmelse tror jeg er vigtig at følge. Jeg vil se tilbage på nogle sjove perioder af mit liv og være glad for at kunne stoppe, ‘mens legen er god’”, skriver han.

“Endelig glæder jeg mig til til at se filmen og er sikker på, at ‘drengene’ har gang i noget sjovt,” tiføjer Rasmus og Bjerg og afslutter:

“Jeg forventer ikke, I forstår, men håber I respekterer min beslutning. Tak.”

Du kan se opslaget fra Rasmus Bjerg herunder: