Sarah Bro taler ud om turbulent forhold til Zac Efron

Skrevet af Mathias Busekist

05/05/2021
Foto: Lars E, TV 2
Foto: Lars E, TV 2
Sarah Bro, den 25-årige stjernesvømmer, har valgt at knytte nogle ord til forholdet, hun havde til megastjernen Zac Efron.

Dagens topnyheder

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det var et meget turbulent forhold, som Sarah havde til filmstjernen Zac Efron. Det endte som bekendt med at ende ud i hjertesorg og ar, der tager lang tid om at hele. 

Det hele startede med, at Sarah og Zac var til den samme fest, hvor de endte med at snakke. Det kan kun have været en behagelig snak, da kærligheden blot voksede sig større.

Det var dog ikke en dans på roser, da forholdet også bragte ekstrem uro og usikkerhed hos Sarah Bro, der var 24 år på daværende tidspunkt.

Hun fortæller for allerførste gang om romance, der opstod mellem hende og Zac. Hun fortæller blandt andet, at kærligheden endte med at være "traumatiserende", og hun var så knust efter bruddet, at hun følte, at hun aldrig ville komme til at finde en ny kærlighed i sit liv.

Hun nævner aldrig navnet, men der er bred enighed om, at det er Zac Efron, der er tale om.

"Jeg var kæreste med en filmstjerne ovre i USA. Noget, som jeg aldrig har talt om før til medierne, for det har jeg ikke set nogen grund til. Men når vi så sidder her i denne her setting, så kan jeg også mærke, at det er svært at snakke om kærlighed, uden også at snakke om den ene ting, som har gjort at jeg vitterligt helt inde i mit hjerte troede, at jeg ikke skulle have en kæreste igen," fortæller hun, da hun snakker med Sarah Bro i "Hjerteflimmer for voksne"

Hun fortæller endvidere, at hun følte, at hun forsvandt længere og længere væk fra sig selv, hvorfor hun til sidst ikke kunne genkende sig selv.

"Jeg var kommet så langt ud, at jeg næsten ikke vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Og var blevet så manipuleret og næsten hjernevasket. Men også fordi jeg var ung, forvirret og forelsket, og at jeg valgte at vende det blinde øje til med vilje," fortæller hun ærligt, og fortsætter:

"Ikke nok med, at jeg skulle deale med et breakup så skulle jeg også deale med at hive mig selv op efter det."

Hun vælger efterfølgende at skære ind til benet, da hun åbenhjertigt fortæller, at hun ikke blot fik sit hjerte knust, men lige så meget sin personlighed.

Sarah Bro har dog fået det bedre, da sårene stort set er helet. OL-svømmeren skulle derfor være klar til at finde sig en ny kærlighed.