Sidste deltager på plads til ‘Vild med dans’ - se hele holdet her

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/08/2018
Nu kan TV2 sætte navne på alle 12 deltagere til dette års udgave af den populære dansekonkurrence.

Mest læste i dag

Mandag er det blevet offentliggjort, at skuespilleren Esben Dalgaard har valgt at gøre som blandt andet Adam Duvå Hall, Emil Thorup og Signe Lindkvist ved at trække i danskeskoene og medvirke i dette års udgave af TV2-programmet ‘Vild med dans’.

Esben Dalgaard er samtidig den sidste deltager, der kan annonceres, og dermed er holdet på plads til den nyeste version af det populære danseprogram. Det skriver Ritzau.

42-årige Esben Dalgaard, har blandt andet medvirket i tv-serier som ‘Livvagterne’, ‘1864’, ‘Gidseltagningen’, ‘Liberty’ og senest ‘Hånd i hånd’. Han har også spillet med i film som ‘Klassefesten 2’, ‘Skammerens datter’ ‘I blodet’ ‘Aldrig mere i morgen’ og ‘Landet af glas’.

Selv ser han sin medvirken i danseprogrammet som lidt af en udfordring.

- Jeg har klumpfod på den ene fod, så jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kunne dyrke sport eller danse, så det har jeg aldrig gjort, fortæller han til TV2.

Med Esben Dalgaard som det sidste navn på plads består dette års ‘Vild med dans’ af følgende 12 dansere:

  • Emmelie de Forest, sangerinde og Eurovision Song Contest-vinder 
  • Emil Thorup, tv-vært og designer
  • Molly Egelind, skuespillerinde
  • Simon Stenspil, skuespiller
  • Lars Christiansen, tidligere håndboldspiller og nuværende håndboldekspert 
  • Rosa Kildahl, Den store bagedyst-deltageren
  • Laila Friis-Salling, skiløberen
  • Rolf Sørensen, tidligere cykelrytter
  • Signe Lindkvist, tv-vært og Cirkus Summarum-prinsesse
  • Adam Duvå Hall, tV- og radiovært
  • Lucy Love, rapper
  • Esben Dalgaard, skuespiller

15. omgang af ‘Vild med dans’ løber over skærmen til efteråret.