Silas Holst afslører: Det kan jeg ikke lide ved ‘Vild med dans’

Skrevet af Julie Møller

07/09/2021
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Lige nu prøver Silas Holst at vænne sig til lige præcis den ting, han ikke bryder sig om ved ‘Vild med dans’.

Mest læste i dag

På fredag vender ‘Vild med dans’ tilbage på TV 2.

12 par er klar til at indtage dansegulvet i den 18. sæson af det populære program.

Silas Holst er igen blandt de professionelle dansere, og denne gang danner han par med den tidligere ‘X Factor’-vært Lise Rønne.

I et opslag, han deler på både Facebook og Instagram, afslører Silas Holst, at han lige nu er ved at vænne sig til den ting, han ikke bryder sig om ved at deltage i programmet.

“Prøver desperat at vænne mig til lige præcis den ting, jeg ikke kan lide ved ‘Vild med dans’ - knækflip og butterfly!!!! Egentlig også grunden til, at jeg stoppede med at danse standarddans professionelt. Men når man har fået lov til at bestemme sin partners kjole til på fredag, så må man også selv ofre sig lidt,” lyder det fra Silas Holst.

De er også med

I alt er der 24 deltagere, der står klar fredag aften, når der er premiere på ‘Vild med dans’. Herunder kan du se hvilke andre kendisser, der også skal være med.

Nydansere:

  • Influencer og iværksætter Mascha Vang

  • Sangeren Jimillian

  • Entertaineren Jacob Haugaard

  • Svømmeren Pernille Blume

  • Tidligere Bagedyst-deltager Micki Cheng

  • Krimiforfatter Michael Katz Krefeld 

  • Marathonløber og OL-deltager Abdi Ulad

  • Tidligere ‘X Factor’-vært Lise Rønne

  • Skuespiller Jannie Faurschou

  • Youtuber Rasmus Kolbe

  • Ernæringsekspert og kostvejleder Michelle Kristensen

  • Sangerinde Freja Kirk

De professionelle dansere:

  • Thomas Evers Poulsen

  • Jenna Bagge

  • Silas Holst

  • Mads Vad

  • Morten Kjeldgaard

  • Karina Frimodt

  • Asta Björk

  • Martin Parnov Reichhardt

  • Mille Funk

  • Malene Østergaard

  • Claudia Rex

  • Camilla Sofie Dalsgaard

‘Vild med dans' har premiere fredag 10. september klokken 20.00 på TV 2.