Silas Holst: Derfor drikker jeg ikke alkohol

Skrevet af Mathias Nielsen

14/11/2021
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix.
Nu kommer danseren Silas Holst med en forklaring på, hvorfor han ikke drikker alkohol.

Mest læste i dag

Fredagens udgave af Vild med dans var endnu en gang “en dag på kontoret” for Silas Holst, som i år danner par med tv-værten Lise Rønne.

Parret er indtil nu strøget gennem programmerne, og igen i fredags gik parret direkte videre.

Og når det normalt går godt i programmet, så fejrer parrene det i baren efter programmet.

Det er dog ikke tilfældet her, for Silas Holst drikker nemlig stort set ikke alkohol.

“Jeg drikker ikke øl. Jeg drikker faktisk meget sjældent alkohol. Det er noget med, at jeg arbejder hver dag. Jeg har aldrig rigtig fri. Og jeg har prøvet nogle gange at vide, at jeg skal på arbejde og have kodyl tømmermænd, og det er bare ikke en fed kombi,” forklarer den 38-årige danser og skuespiller efter fredagens Vild med dans.

Silas tilføjer yderligere:

“Så har jeg to små børn derhjemme, og jeg vil hellere være sammen med dem, end jeg vil ligge i sengen med tømmermænd.”

Silas har sammen med sin eks-mand Johannes Nymark børnene Maggie My på 6 år og Bob Jones på 4 år.

De har begge børnene sammen med deres fælles veninde Louise Mahnkopf, som de i øvrigt bor sammen med.

Alle 3 har dog en ny partner, og så sent som i denne uge kom det frem, at Silas Holst skal giftes med sin kommende mand Nicolai Schwartz.

Silas’ dansepartner Lise Rønne, der selv har børnene Nelson, Eva og Thomas, kan sagtens forstå Silas’ valg med ikke at drikke alkohol. Hun siger:

“Samtidig vil jeg sige, at vi har snakket om de der flasker, vi skal åbne på den anden side,” siger hun.