Ulf Pilgaard melder ud: Har ikke planer om pension

Skrevet af Mathias Nielsen

10/05/2022
Foto: Kasper Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Foto: Kasper Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Ulf Pilgaard har ikke planer om at lade sin pensionere foreløbig.

Mest læste i dag

Ulf Pilgaard har rundet 81 år. Han er derfor ikke helt ung længere, og stoppede også sidste år i ‘Cirkusrevyen’ efter rigtig mange år i den populære revy.

Faktisk blev det til 40 år for den folkekære skuespiller. Under den sidste forestilling fik Ulf selskab af selveste dronning Margrethe på scenen under parodi af netop Dronningen.

Men selvom han ikke ligefrem kan kaldes ung længere, har han ingen planer om at lægge arbejdstøjet fra sig lige forløbig:

“Absolut ikke. Cirkusrevyen er jo heller ikke det eneste sted, jeg har optrådt”, fortæller Ulf Pilgaard til BILLED-BLADET og tilføjer:

“Det er bare det, der har fået mest opmærksomhed”.

Ulf Pilgaard har også lavet masser af teater og film gennem den lange karriere. Mange husker ham eksempelvis tydeligt i Ole Bornedals ”Nattevagten”, hvor han spiller den sinddsyge læge, som driver den unge Nikolaj Coster-Waldau til vanvid.

Ulf Pilgaard er netop nu også aktuel i filmen ”Esthers Orkester”.

En ny dansk film, som får premiere 2. juni. I hovedrollerne ses Annika Aakjær og Johannes Lilleøre. Ulf Pilgaard spiller Annika Aakjærs far og Stina Ekblad spiller i filmen Ulf Pilgaards kone.

Ulf Pilgaard holder også stadig kontakten sin gode ven og kollega Lisbet Dahl. Også hun stopper efter den kommende sæson af ‘Cirkusrevyen’.

Ulf Pilgaard mener desuden, at han fortsat er i fuld stand til at passe sit job som skuespiller.

“Jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension, selvom jeg er kommet op i årene. Jeg er fuldt ud i stand til at passe min metier som skuespiller,” fortæller han.