Ups! Paprika Steen i pinlig botox-bommert

Skrevet af Nils Würtzenfeld

04/10/2018
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Den kendte skuespillerinde og filminstruktør har for nylig erfaret, at man skal passe på med at kaste sig ud i noget nyt.

Mest læste i dag

Rynker kommer til os alle - selv den evigt unge Paprika Steen, der for nylig blev så træt af kragetæer og panderynker, at hun opsøgte en specialist, der kunne give den populære skuespillerinde og filminstruktør om omgang Botox.

Desværre for 53-årige Steen gik behandlingen dog ikke helt, som hun havde regnet med. Det oplyser hun selv på sin Instagram-profil.

Her delte Paprika Steen nemlig et billede af sig selv 25. september, mens hun i teksten skrev på engelsk:

- Jeg prøvede botox og jeg gik lidt for vidt. Nu kan min pande ikke bevæge sig, og mine øjne kan ikke åbne. Med en masse øjenmakeup og tålmodighed skal jeg nok snart komme til - næsten - at ligne mg selv igen. Men indtil da - mørke, mørke øjne og smil, smil, smil. Åh, hvorfor skal jeg altid overdrive alting!

På billedet kan man da også se Paprika Steen med et bredt smil og nogle noget mørke øjne. Til gengæld er der ikke en rynke at se i panden.

Paprika Steen, der for alvor har fået gang i instruktørkarrieren, har netop besøgt Toronto International Film Festival med sin tredje spillefilm Den tid på året. En film der handler om julen og som tager den traditionelle højtid under både kærlig og satirisk behandling.

Paprika Steen har tidligere instrueret filmene Lad de små børn... og Til døden os skiller.

Du kan se hendes Instagram-opslag herunder: