Victoria Beckham fyrer sine ansatte og søger statsstøtte

Skrevet af Jakob A. Overgaard

28/04/2020
Victoria Beckham håber at den britiske regering vil redde hendes firma. Foto: Shutterstock
Victoria Beckham håber at den britiske regering vil redde hendes firma. Foto: Shutterstock
I England kritiseres Victoria Beckham kraftigt efter hun har fyret 30 ansatte og nu søger efter statsstøtte.

Mest læste i dag

På trods af en anslået formue på 380 millioner euro, anmoder Victoria Beckhams modefirma nu den britiske regering om støtte. 

Coronakrisen har været hprd ved modebranchen og derved også for Beckhams virksomhed, der har måtte afskedige 30 ansatte. 

Den britiske regerings støtteprogram dækker 80% af lønninger for de ansatte, der er sendt hjem, dog op til et maksimum på 2.825 euro.

Købte lejlighed i Miami for 150 millioner kroner

Det er ellers ikke mange uger siden, at det celebre par købte en lejlighed i Miami. Prisen for lejligheden endte på 150 millioner kroner, så man kunne foranlediges til at tro, at Victoria Beckham havde penge til selv at holde hånden under sin virksomhed. 

Det er den berømte arkitekt Zaha Hadid, der har designet den moderne 62-etagers bygning, som den nye lejlighed befinder sig i. Imens den britiske regering overvejer at holde hånden under Beckhams modefirma, så kan den tidligere Spice Girl boltre sig i bekvemmeligheder som et komplet fitnesscenter og en spa med massage- og skønhedsbehandlingsrum. 

Den store penthouse-lejlighed lader heller ikke noget tilbage i luksus. Parret har fået tilpassede italienske køkkener med kvarts-bordplader, Gaggenau-apparater og SubZero-køleskabe samt skræddersyede indvendige døre og garderobeskabe. Lejlighederne har også private terrasser.

Piers Morgan kritiserer offentligt

I Good Morning Britian kritiserer Piers Morgan også Victoria Beckhams forsøg på at få statsstøtte. "Hendes modevirksomhed taber penge hele tiden. Hendes mand sprøjter penge. ind i virksomheden. Jeg er ked af det, men denne statsstøtte er ikke for millionær-'prima donnas'," udtalte Piers Morgan.