Vild med dans-vært smittet med corona

Skrevet af Julie Møller

22/03/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den mangeårige Vild med dans-vært er smittet med corona.

Dagens topnyheder

'Vild med dans'-værten Sarah Grünewald er blevet smittet med coronavirus.

Det skriver Ekstra Bladet, og det fremgår også af Sarah Grünewalds Instagram-profil. 

I sit seneste opslag skriver hun:

“Sidder udenfor. Får lidt luft. Det føles lidt som at være på skiferie uden liftkort. Alle er afsted. Det her er bare lidt mere ondsindet, for jeg kan fandeme ikke engang joine afterski senere,” skriver hun til opslaget og fortsætter: 

“Glæder mig til at være tilbage i det sociale, men mest af alt glæder jeg mig ubeskriveligt til at kysse Luis ! 48 timer uden symptomer siger de. Lad det nu please gå lidt tjept,” afslutter Sarah Grünewald.

Foto: Instagram.

Hun uddyber ikke, hvordan hun er blevet smittet med corona-virus. Men der er ingen tvivl om, hun ser frem til at kunne være sammen med sønnen Luis igen.

I sin story har hun også lagt et billede op, som hun har hashtagget ‘corona’.

“So far so good. Har været i bad,” skriver hun.

Foto: Instagram.

Dagens smittetal

Hvornår Sarah Grünewald er blevet testet, har hun ikke meldt noget ud om.

Derfor vides det heller ikke, om hun er en af de 772 personer, der det seneste døgn er testet positive for corona.

Dagens smittetal dækker både over PCR- og lyntest. Antallet af indlagte stiger med 8 til 192. 42 af dem ligger på intensiv, hvoraf de 21 har brug for en respirator. 

Der er registreret to dødsfald, og der er foretaget 272.517 prøver, oplyser Statens Serum Institut.