Ferietrafikken skaber altid alvorligt problem: Sådan skal du forholde dig

Skrevet af Mathias Madsen

27/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skolernes sommerferie er lig med ferietrafik, og ferietrafik er desværre ofte lig med uheld.

Mest læste i dag

Rigtig mange danskere pakker i disse dagen bilen og spænder eventuelt campingvognen bagpå og sætter kursen mod varmere himmelstrøg i lande som Italien, Frankrig og Spanien. 

Hvert år resulterer de mange tusinde migrerende danskere i lange køer på de danske motorveje, og det fører desværre ofte også til uheld.

I sådanne situationer er det utrolig vigtigt, at hjælpen kan komme frem hurtigst muligt, men det er ikke altid, at de danske bilister kan finde ud af, hvordan de skal forholde sig, når de holder i kø på motorvejen.

Derfor har Fyns Politi delt en video fra et uheld, der forleden fandt sted på den fynske motorvej, som viser, hvordan man bør gøre. 

I videoen, som er blevet delt på Facebook, står der: "SÅDAN GØR MAN PLADS TIL POLITI OG REDNING."

Opslaget fortsætter: "I forbindelse med et uheld på [...] fynske motorvej filmede vores indsatsleder, hvordan bilisterne var eksemplariske til at give plads. Sådan skal det gøres! Tak til alle jer der bidrog til at vi kom hurtigt og sikkert frem til ulykken."

Videoen kan ses i opslaget herunder (Artiklen fortsætter under opslaget):

I kommentarfeltet pointerer flere læsere, at de troede, at man skal holde sig væk fra nødsporet, da politi og redning bruger det til at komme frem, men til det har Fyns Politi svaret: 

"Vi kører der, hvor der er plads, når vi kører udrykning. Hvis der kun er plads i nødsporet, så kører vi der. Den viste 'metode' er den bedste for os og som flere skriver er det også den [d]er bruges i fx Tyskland, hvorfor mange udenlandske lastbilchauffører også benytter den. Vh Fyns Politi."

Lektien, der skal læres, er altså, at man så vidt muligt skal gøre plads til udrykningskøretøjer i midten af kørebanen, når man holder i kø på motorvejen. 

Det vil sige, at man skal holde til venstre, hvis man kører i det yderste spor, og holde til højre, hvis man kører i ét af de andre spor. 

Sådan skal man gøre ved køkørsel / Foto: Trafitec.dk