Forside Videnskab Bichon Havanais (Havaneser)

Bichon Havanais (Havaneser)

Bichon Havanais eller på dansk havaneser
Foto: Bichon Havanais - På dansk Havaneser

Havaneseren er en lille, silkeblød og livlig selskabshund som passer ind i de fleste familier. Bichon Havanais tilhører de små hunderacer og elsker børn.

Lige nu læser andre

Bichon Havanais historie og anvendelse

Mange tror at Bichon Havanais oprindeligt stammer fra Cuba, men i virkeligheden blev denne hunderace til i de spanske og italienske kystegne og ankom til Havana med søkaptajner på langfart. Andre mener, at hele Bichon-familien af  hunde kan spores tilbage til Tenerife-hunden, mens andre igen teoretiserer om, at oprindelsen skal findes på Malta. Uanset Bichon Havanais’ oprindelse, så blev disse små hunde hurtigt hengivne følgesvende for de spanske kolonister på Cuba, og har sandsynlivis fået sit navn fra Cubas hovedstad, Havana.

Den lille cubanske hund, der blev opdrættet fra de medbragte selskabshunde, var mindre end sine forfædre, med en helt hvid pels. De var først kendt som Blanquito Cubano (små hvide Cubanere) da de fik deres succesfulde debut i England engang i det 18. århundrede. Sorte Havanesere blev anset for uønsket og var ikke tilladt i udstillingsringen i Europa før slutningen af år 1900.

Blanquito de la Habana, som racen senere blev kaldt, passede med deres diminutive størrelse, vågne udtryk og hengivne natur perfekt til den nye cubanske smag, der lagde vægt på hvidt tøj, blød mad, generøs opførsel og et attraktivt udseende.

Selv om racen blev udviklet på Cuba af aristokratiske ejere af store sukkerplantager, så var hvalpekuld aldrig for kommercielt salg, men blev til med det udtrykkelige formål at blive givet til intime venner og familiemedlemmer.

Læs også

Omkring år 1900, efter slaveriet var ophævet, havde mange af sukkerplantageejerne ikke råd til, eller kunne ikke tilpasse sig forandringerne, og de solgte derfor deres plantager. Nogle af de små hunde blev tilbage hos de nye cubanske sukkerplantage-ejere og nogle vendte tilbage til Europa, hvor de kunne opleves udføre tricks og “happy havanese dance” i cirkusforestillinger.

De første Havanesere kom til Danmark i 1985 og er nu den 4. mest populære race i Danmark.

Hunderacen Bichon Havanais bliver i dag beundret for sit lange silkebløde hår, sine udtryksfulde øjne, sin størrelse og fordi den er så utrolig dejlig at kramme og kæle. I den engelsktalende verden har den tilnavnet ““Velcro dog”, fordi den altid klæber sig til sin ejer. 

Men en Havaneser er meget mere end en skødehund og selskabshund; den er let at træne, er utrolig energifuld og udmærker sig indenfor hundesport og anvendes med succes som cirkushund, besøgshund, signalhund for hørehæmmede, sporing samt detektion af skimmelsvamp og termitter.

Mange af de små selskabshunde har dårlige tænder, og derfor anbefales det at være omhyggelig med hundens mundhygiejne.

Karakteristika for Bichon Havanais

  • Bichon Havanais er en allergivenlig hund. 
  • En Bichon Havanais er legesyg og kærlig
  • Den er kvik og lærenem og har en fortid som cirkushund
  • Den elsker nærkontakt med sine mennesker
  • En Bichon Havanai belønner din kærlighed med en rørende hengivenhed
  • En god svømmer der er vild med at tumle i vandet
  • En Bichon Havanais har masser af selvtillid
  • Denne hunderace egner sig ikke til at være alene hjemme, imens du er på arbejde.
  • En Bichon Havanais kræver pelspleje.
  • Den gennemsnitlige levealder for en Bichon Havanais er typisk 12-14 år 

Fakta om Bichon Havanais

Oprindelsesland: Det vestlige middelhavsområde. 

Størrelse: Skulderhøjden for begge køn er ifølge Dansk Kennel Klubs racestandard 23-27 cm.

Vægt: Idealvægt for racen er 4,5 – 7,5 kg.

Farver:  Hvid (men sjældent fuldstændig ren hvid), fawn i alle afskygninger (lyse gulbrune farver), sort, grå, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun. Der tillades aftegninger i de nævnte farver. 

Andre navne: Bichon Havanais er det internationale racenavn, men kært barn har mange navne og denne hunderace omtales ofte som en Bichon, Havanese eller Havaneser.

Type: Selskabshund