Forside Indland 15-årig dreng død på stedet af påkørsel: Nu er der...

15-årig dreng død på stedet af påkørsel: Nu er der nyt fra politiet

Politi
Roland Magnusson/Shutterstock

Politiet har mandag morgen kommet med en opdatering i den frygtelige sag.

Lige nu læser andre

En 15-årig dreng mistede på tragisk vis livet i en trafikulykke ved Gudumholm sydøst for Aalborg søndag eftermiddag. Meldingen om ulykken indløb til politiet klokken 14.33.

Ulykken skete i krydset mellem Dybdalvej, Tiendemarken og Kærgårdsvej. Den unge dreng kom kørende på scooter, da han kolliderede med en bil, som kom fra østlig retning. Ifølge Nordjyllands Politi var der tale om en kvindelig bilist, der fysisk slap uskadt fra sammenstødet, men som var stærkt chokeret over hændelsen.

“Det skete i krydset Dybdalvej, Tiendemarken og Kærgårdsvej. Her kørte den 15-årige på scooter og blev ramt af en bil,” oplyser vagtchef René Kortegaard til Nordjyske.

Mandag morgen har politiet yderligere kunnet oplyse, at den unge scooterfører tilsyneladende kørte frem uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Det var her, han blev ramt af bilen, som kom kørende fra øst.

Læs også

En bilinspektør har været på stedet for at undersøge de tekniske omstændigheder, og politiet fortsætter nu arbejdet med at fastslå de præcise detaljer omkring ulykken.

Drengen var lokal og de pårørende er blevet underrettet. Politiet oplyser, at ingen personer på nuværende tidspunkt er sigtede i sagen. Der var heller ikke andre trafikanter involveret i ulykken.

Læs også

Ads by MGDK