Forside Indland 19-årig får fængselsstraf for vanvidskørsel: Sad aldrig i bilen

19-årig får fængselsstraf for vanvidskørsel: Sad aldrig i bilen

19-årig får fængselsstraf for vanvidskørsel: Sad aldrig i bilen
Foto: Shutterstock

En ung dansk mand er blevet idømt en forholdsvis hård straf for vanvidskørsel, selvom han ikke engang sad i bilen.

Lige nu læser andre

I marts 2021 trådte der ifølge Al Finans en ny lov om vanvidskørsel i kraft i Danmark, som betyder, at det kan koste bilen at køre ‘med hovedet under armen’. 

Den nye lov betyder nemlig, at politiet kan beslaglægge køretøjet, hvis man kører vanvidskørsel, også selvom man ikke selv er ejer af det.

Kørsel betegnes som vanvidskørsel, hvis én eller flere af nedenstående ting finder sted: 

  • En overskridelse af hastighed på mere end 100% ved kørsel med over 100 kilometer i timen
  • Kørsel med en hastighed på 200 kilometer i timen og over.
  • Spirituskørsel med en promille på 2,00 og over. 
  • Hensynsløs kørsel der skaber farlige situationer f.eks. ved overskridelse af optrukne spærrelinjer i tæt trafik, eller hvis man kører mod færdselsretningen på motorvej. 
  • Bevidst forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. F.eks. ved bevidst at køre mod fodgængere i et fodgængerfelt, eller cyklister på en cykelsti.  

Nu har en sag vist, at man slet ikke behøver at sidde bag rattet for at blive dømt… man behøver faktisk ikke engang sidde i bilen. 

I forbindelse med de nye og strammere regler om vanvidskørsel, blev der nemlig også indført nye regler for kap- og væddeløbskørsel, og det var disse, som gjorde, at en 19-årig mand i torsdags ved Retten i Hillerød blev idømt 20 dages ubetinget fængsel for vanvidskørsel, selvom han slet ikke kørte bil. 

Den unge mand agerede ‘starter’ til et ulovligt gaderæs, som ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi blev afholdt på Frederikssundsmotorvejen i februar.

Her var den unge mands opgave at kalde bilerne frem to og to og sætte løbet i gang, og det har han nu fået en dom for. 

Ifølge politiet er det første gang, at der er faldet dom i en sag om vanvidsbillisme, hvor den dømte ikke sad i bilen. 

“Dommen understreger, at det ikke kun er strafbart at køre vanvidskørsel, men også at medvirke til, det finder sted,” udtalte specialanklager Charlotte Møgelhøj ifølge TV2 lorry om dommen.

Gaderæset fandt sted ved, at de unge mennesker brugte adskillige biler til at blokere tilkørslerne til motorvejen, hvorefter de havde den for sig selv.

 

 

Læs også

Ads by MGDK