30-årig mor tror på, at børn skal bestemme så meget som muligt

Skrevet af Julie Møller

03/07/2020
Foto: Instagram @Katrine_birk
Foto: Instagram @Katrine_birk
Katrine Birk sætter en ære i, at hendes børn selv skal mærke efter. Hvis de ikke har lyst til at spise med ved bordet, så skal de ikke det. Hun tror på, at børn skal bestemme så meget som muligt.

Mest læste i dag

“Skal børn altid have sko og jakke på? Tit giver jeg mine børn lov til bare at tage kondisko eller sandaler på i sneen. Jeg giver dem også lov til at gå ud i haven på bare tæer eller uden jakke,” sådan starter 30-årig Katrine Birk sin klumme i mediet Vores børn og fortsætter:

“De har selvfølgelig altid ordentligt tøj med i børnehave og skole, og de tager det på, når de får besked på det. Men herhjemme får de lov til selv at vælge.”

Katrine Birk er mor til to piger på 3 og 6 år og bonusmor til to piger på 5 og 7 år, og hun mener, at forældre skal lade sine børn bestemme så meget, som det giver mening i forhold til deres alder. 

“Det er vigtigt, at vores børn har noget medbestemmelse og ikke føler, at de lever i et diktatorliv, hvor alt bliver bestemt for dem,” forklarer hun i klummen.

Er der så totalt frie tøjler?

Nej. Det er der ikke, understreger Katrine Birk. Nogle ting er vigtigere end andre for den 30-årige mor. 

“Må dine børn så også spise is til morgenmad, hvis de vil? Nej, det må de ikke. For nogle ting er vigtigere for mig end andre. Det er fx vigtigt for mig, at de får ordentlig næring fra morgenstunden, så de kan klare dagen i institution og skole. Men det er ikke så vigtigt for mig, om de går i bare tæer ude. Det er vigtigere for mig, at de får lov til selv at gøre sig den erfaring, at det måske er for koldt. Så mine børn må selv bestemme i det omfang, at det ikke går ud over deres helbre,” skriver hun i sin klumme

Delte meninger om børneopdragelse

TV 2-programmet  'Go' aften LIVE' havde besøg af Katrine Birk, som fortalte om livet som mor og sin tilgang til børneopdragelse.

På ‘Go’ aften LIVE’s Facebook-side har de spurgt brugerne, om børn skal tvinges til at sidde med ved bordet, når familien spiser aftensmad, eller om de selv må bestemme. Et spørgsmål, hvor flertallet ikke er enig med Katrine Birk.

Ud af 5000 stemmer mener 4600, at børnene skal sidde med ved aftensbordet. Også selvom de har gang i en vigtig leg, når der bliver serveret aftensmad.