350.000 danske lønmodtagere kan få flere tusinde kroner udbetalt

Foto: Shutterstock

350.000 danskere har sammenlagt mulighed for at få 1,3 milliarder kroner udbetalt.

Hvert år har hundredetusindvis af danskere mulighed for at få udbetalt feriepenge, som kan forsøde sommerferien, men for at få det skal man selv anmode om det. 

Det har langt de fleste også gjort for ferieåret 2021, men ifølge ATP er der fortsat omkring 350.000 danskere, der mangler at få udbetalt feriepenge.

Læs også

Mette sænker afgiften: Sparer danskerne for 475.000.000 kroner

Det skriver TV2

Disse feriepenge kan blive udbetalt, hvis man blot anmoder om det på borger.dk, og det er bestemt ikke småpenge, der er tale om. 

Sammenlagt mangler danskerne nemlig at få udbetalt 1,35 milliarder kroner, hvilket i gennemsnit svarer til cirka 3850 kroner til hver eneste af de 350.000 danskere, som mangler at få udbetalt feriepenge. 

"Det er penge, som folk selv har optjent, og som er blevet indsat til dem på en feriekonto. Og vi kan se, at 350.000 lønmodtagere har penge til gode," har Anne Kristine Axelsson, som er koncerndirektør i ATP, udtalt. 

Pengene er altså borgernes helt egen surt optjente penge, og man opfordres derfor til at få dem bestilt, da de ellers vil overgå til statskassen. 

Sidste almindelige frist er d. 30. september i år. 

Herefter skal man igennem en besværlig proces for at få sine penge, og venter man for længe, vil pengene blive overført til statskassen, og så er det for sent at få dem udbetalt. 

Ifølge Axelsson er det et usædvanligt stort beløb, der mangler at blive udbetalt, og et usædvanligt stort antal danskere, som mangler at anmode om feriepenge. 

Hun vil dog ikke svare på, hvor stort tallet plejer at være. 

"Vi tror, det handler om covid-19, der kan have påvirket folks feriemønstre, og at man derfor ikke har holdt ferie på samme måde, som man plejer," har koncerndirektøren udtalt om årsagen til det usædvanligt høje antal danskere med feriepenge til gode, ligesom hun også peger på den nye ferielov, der trådte i kraft i 2020, som en mulighed årsag.

Læs også

Unge mænd tyrede æg efter studenter: Studentervogn blev forfulgt i timevis

 

 

Dagens Gossip