52-årig kvinde meldes savnet efter skænderi med datter

Skrevet af admin

13/04/2015

Dagens topnyheder

Fyns Politi beder nu om offentlighedens hjælp i en sag om en forsvunden 52-årig kvinde, der siden natten til søndag har været savnet.

En diskussion mellem den 52-årige kvinde og hendes datter fik angiveligt kvinden til at forlade datterens hjem i Odense og muligvis drage mod Sverige, hvor kvinden bor.

- Hun kan virke psykisk uligevægtig. Kan gå rundt i Odense-området eller være søgt mod Sverige, skriver Fyns Politi i efterlysningen.

Kvinden beskrives som lys i huden, omkring 160 centimeter høj, slank og har mørkt hår med grå udtoninger.

Hun var iført mørke jeans, lys hættetrøje og sort jakke. Kvinden taler svensk, og med sig har hun en skinnende blå håndtaske.

Fyns Politi oplyser mandag morgen over for Ritzau, at kvinden fortsat ikke er blevet fundet.

Se Fyns Politis Tweet om kvinden nedenunder:

/ritzau/