52-årig mand fra Horsens er sigtet efter at have skudt…… Sig selv i foden

Skrevet af Henrik R

01/03/2019
Der er mange måder, man kan forsøge at snyde politiet på, men det er utrolig dumt at skyde sig selv, og derfor skyde skylden på en anden. Det var dog tilfældet for en 52-årig mand, der nu er sigtet.

Dagens topnyheder

Det er af og til nogle bizarre situationer, om politiet i Danmark bliver udsat for. For nyligt blev en 52-årig mand fra Horsens skudt i foden, og han anmeldte episoden til politiet og skød skylden på en anden person.

Alt peger dog på, at der slet ikke var en anden person involveret, og at den 52-årige mand i stedet skød sig selv i foden på Torvet ved Vor Frelsers Kirke midt i Horsens. I går blev han derfor fremstillet ved grundlovsforhør i retten, hvor han nu er varetægtsfængslet i fire uger.

Den lokale avis, Horsens Folkeblad beskriver, at manden iført hvidt hospitalstøj og en fod i gips, kom humpende glad ind i retssalen, hvor han hilste på folk og takkede dommeren for sin beskikkede forsvarer.

Den 52-årige er blevet sigtet for under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en kaliber 22-pistol, hvor der var skarpladte patroner i. Samtidig blev manden også sigtet for at have 900 gram amfetamin på sig med henblik på videresalg.

Han erkendte, at han var i besiddelse af våbnet, men han nægtede til gengæld, at det var under særligt skærpede omstændigheder, og han nægtede ligeledes, at han havde været i besiddelse af 900 gram amfetamin.

Forsøgte at skyde skylden på en anden

Den 52-årig mand der i forvejen er kendt af politiet, ringede selv onsdag eftermiddag og anmeldte, at han var blevet skudt i sit ben.

Politiet valgte derfor at anholde den mand, som den 52-årige havde skudt skylden på, men efter en afhøring valgte de at løslade ham igen, og han er renset hvor enhver mistanke om skudepisoden. I stedet menes det, at den 52-årige havde skudt sig selv, og han blev derfor anholdt klokken 21.24 på Horsens hospital, hvor han befandt sig. Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 52-årige mand er ifølge politiet ikke en del af bandemiljøet.