56.000 danskere får brev fra Skat: Pas på skattesmæk

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Mange tusinde danskere vil i dag modtage et brev fra Skattestyrelsen, hvor de bliver bedt om at rette i deres forskudsopgørelse.

Omkring 56.000 danskere kan i dag forvente et brev fra Skattestyrelsen, hvor de opfordres til at ændre i deres skatteoplysninger, ellers kan de ende med et større skattesmæk.

Det er Radio4, der er blevet oplyst af Skattestyrrelsen, at de kontakter de mange tusinde danskere i dag, så de kan få rettet i deres forskudsopgørelse og undgå et skattesmæk på grund af coronavirussen.

Læs også

Dansk spøgelsesbilist der kørte galt var 101 år gammel: Kørekort netop fornyet

Årsagen til at danskerne skal ændre i deres forskudsopgørelse er, at mange i løbet af de seneste måneder har arbejdet hjemme, og dermed har de ikke været berettiget til det kørselsfradrag, som de normalt har.

Kørselsfradraget giver skattestyrelsen nemlig kun, hvis man rent faktisk har kørt fra sin bolig til sin arbejdsplads, og det har for mange ikke været tilfældet i løbet af de seneste par måneder.

Kan give stort skattesmæk

Ifølge underdirektør i Skattestyrelsen, Karoline Klaksvig, så har de hos Skat ikke set flere end normalt, som har rettet i deres forskudsopgørelse. Det bekymrer Skattestyrelsen, da de ved, at mange har arbejdet hjemme i perioden.

“Det, der bekymrer os, er, at vi ikke har set, at flere end normalt har rettet i deres forskudsopgørelser. Derfor sender vi et brev til de 56.000 borgere, der har det største kørselsfradrag og dermed er i risiko for det største skattesmæk, hvis de ikke har været på arbejde i perioden,” fortæller hun til Radio4.

Det er ikke kun 56.000 danskere, der får kørselsfradrag i 2020, men det er de personer, der har det største kørselsfradrag og dermed risikerer det største skattesmæk, som Skat har valgt at skrive til.

Karoline Klaksvig opfordrer alle andre danskere med kørselsfradrag til at kigge på deres forskudsopgørelse, og få rettet i den, hvis du har arbejdet hjemme i løbet af de seneste par måneder.

Læs også

Kvinde lå og solede på stranden - Pludselig blev hun kørt over

 

Top partnere


Modtag uforpligtende lånetilbud fra 8 banker på Samlino.dk helt gratis. Prøv i dag på Samlino.dk/laan

Dagens Gossip