For Bente Ytzen på 70 år skulle det være ganske simpelt at få sit internet tilbage efter et lille afbrud.
Men hvad der begyndte som en lille irritation, endte med at blive en ubehagelig oplevelse, som Bente sent glemmer.
I slutningen af februar mistede Bente pludselig både internet og tv-signal.
Da hun kontaktede Norlys, fik hun en chokerende besked om, at hendes internet-abonnement stod stadig registreret i hendes afdøde mands navn.
Sådan skriver B.T.
"Da jeg fortalte, at det var min afdøde mands navn, der havde stået på abonnementet, fik jeg at vide, at nettet og dermed mit tv-signal ville være tilbage dagen efter," siger Bente, der var lettet over medarbejderens løfte om, at forbindelsen hurtigt ville komme tilbage.
Men det skete aldrig.
Følte sig magtesløs
Efter flere dage uden forbindelse forsøgte Bente at kontakte Norlys igen, men telefonkøen virkede uendelig.
"Jeg har altid betalt mine regninger til Norlys, så jeg var chokeret, gal og dybt frustreret," siger hun.
Efter en uge uden tv og internet var Bente så frustreret, at hun valgte at klage skriftligt. Norlys beklagede og lovede at sende en ny router. Den dukkede dog aldrig op.
Endnu en klage fulgte, og endnu en beklagelse blev givet. Norlys forklarede, at der var en teknisk fejl, som forhindrede dem i at levere internet på hendes adresse.
Bentes historie står ikke alene. Flere ældre oplever i disse dage frustrationer med deres internet- og tv-udbydere, og alene på Trustpilot har over 100 kunder givet Norlys bundkarakterer inden for kort tid.
Norlys har offentligt beklaget situationen, men for Bente er det for sent.
Hun ønsker blot at advare andre ældre om at være på vagt, så de ikke havner i en lignende situation.