En 78-årig mand har fredag fået en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Lige nu læser andre
Danmarks “midlertidige” grænsekontrol er fortsat en realitet, og selvom den efterhånden har været en fast del af at passere Danmarks landegrænse i mere end fem år, så er den fortsat at betragte som midlertidig.
Der er dog andre steder end ved den dansk/tyske-grænse, at der er grænsekontrol, hvor der også har været en form for kontrol, inden den midlertidige grænsekontrol blev en realitet under flygtningekrisen.
Det gælder for eksempel i lufthavne og i nogle havne, og netop i en havn gjorde politiet i fredags et fund, som i sig selv ikke var usædvanligt.
Gerningsmanden var dog lidt atypisk.
Sådan lyder det ifølge TV2 fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Ved en indrejsekontrol i Rødbyhavn standsede politiet nemlig fredag en bil med en 78-årig mand fra Ølsted, og i bilen fandt en narkohund ikke bare én, men hele fem joints.
Disse joints blev naturligvis beslaglagt, og den ældre herre blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Han kan nu formentlig se frem til en betydelig bøde.