Åbent benbrud og hastet med ambulance: 9-årig pige i forfærdelig ulykke

Skrevet af Henrik R

17/09/2020
En blot 9-årig pige kom ud for en forfærdelig ulykke, da hun ikke orienterede sig, inden hun løb over en vej.

Dagens topnyheder

En 9-årige pige har været involveret i en voldsom ulykke, da hun var ved at krydse en vej.

Ifølge mediet TvNord så var pigen netop steget af skolebussen sammen med sin bror og en veninde, og hun ville krydse vejen. Desværre så havde pigen ikke orienteret sig ordentligt, og hun løb derfor lige ud foran en modkørende bil.

Ulykken skete onsdag klokken 14.25 ved Rendbækvej i Saltum, og bilen kørte omkring 50 km/t, da den lille pige blev ramt.

Pådrog sig et åbent benbrud

Det gik desværre ikke mildt for sig, og vagtchef Karten Højrup Kristensen kunne fortælle, at den lille pige havde pådraget sig et åbent benbrud.

“Hun pådrog sig et åbent benbrud og blev kørt med ambulance til sygehuset,” lød det fra vagtchefen ifølge TVnord.

Hverken broderen eller veninden kom galt af sted i forbindelse med ulykken, og det ventes heller ikke at føreren af bilen vil blive sigtet. Politiet vurderer det nemlig som et uheld.

Det var bilisten selv, der ringede 112 og informerede politiet om ulykken.