Advarer danskerne mod ny snydemail: Slet den omgående

Skrevet af Henrik R

19/07/2021
Netop nu sendes der svindelmails rundt, og Nets opfordrer til, at du sletter mailen med det samme.

Dagens topnyheder

Du har nok opdaget, at der med jævne mellemrum bliver sendt sms’er eller emails rundt, hvor afsenderen ikke har rent mel i posen.

Det er desværre en hverdag, der nok aldrig kommer til at ændre sig, og desværre bliver svindlerne bedre og bedre til at dække deres svindelnummer.

Netop nu er Nets ude med en advarsel, hvor de advarer danskerne mod at hoppe i fælden.

Der sendes nemlig mails rundt i øjeblikket, hvor afsenderen ligner at være fra Nets. Det er bare ikke tilfældet, og derfor skal man være påpasselig.

I mailen får brugeren besked på, at ens kort er blevet blokeret. Dermed kan man ikke hæve penge i en pengeautomat eller benytte det til online betalinger.   "Kære kunde hos Nets. Vi informerer dig om, at dit kort er blevet blokeret efter en teknisk hændelse i vores kundedatabase, så du kan faktisk ikke bruge dit kort til følgende tjenester, før det er aktiveret igen," lyder det i mailen, som du kan se et eksempel på herunder.

Foto: Nets

Derefter henviser de til et link man skal klikke på, for at kunne aktivere sit kort igen.   Hos Nets advarer de mod mailen, og fortæller, at de aldrig vil kontakte kortholdere via mail, eller bede om personlige oplysninger.   "Vi vil aldrig kontakte kortholdere på mail og anmode om personlige oplysninger. Man kan altid ringe til sin bank, hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt ens kort er spærret, men i stort set alle tilfælde skal man slette disse snyde-mails straks, hvis man modtager," lyder det fra Nets presserådgiver Nevena Duric ifølge B.T.