Det koster ifølge nye tal dyrt, hvis man tager mange sabbatår.
Lige nu læser andre
For langt de fleste unge betyder huen fra gymnasiet også en pause fra bøgerne. Mange unge tager nemlig som minimum et sabbatår, før de igen må ned i bøgerne på universitetet eller på andre videregående uddannelser.
Nogle tager også mere end et par sabbatår. Jon Sorgenfrei bruger sit nu tredje sabbatår som skipper på båden Else.
– Jeg blev færdig med HF for to og et halvt år siden. Jeg skal sejle hernede i det næste år, så jeg ender op på i hvert fald fire sabbatår, siger han til DR.
Ifølge nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, så vælgere flere og flere unge at tage “mange” sabbatår. I år havde 41 procent af ansøgerne til videregående uddannelser haft tre sabbatår eller mere. Det tal lød på 33 procent i 2018. Altså en stigning på 8 procent.
Tallene viser også, at andelen af unge, der søger direkte videre fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse er faldet til det laveste niveau i fem år.
Kun 16 procent søgte videre i 2022 med et dugfriskt eksamensbevis og nul sabbatår – et fald fra 20 procent i 2018. Denne udvikling får nu Dansk Industri til at advare mod at tage mere end ét sabbatår.
– Det skal være med måde, og som ung skal man virkelig overveje, om to sabbatår er nødvendigt, siger Mikkel Haarder, der er underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri.
Mikkel Harder mener dog sagtens, at det kan være fornuftigt at tage et sabbatår.
– Det kan det godt være, hvis man har brug for at finde ud af, hvad man skal. Vi kan også se, at dem, der gør det, falder en smule mindre fra, når de kommer på universitetet eller anden uddannelse, siger Mikkel Haarder.
Tallene taler dog sit tydelige sprog, når det handler om at tage mere end ét sabbatår.
– Finansministeriet har beregnet, at vi taber godt 18 milliarder kroner strukturelt i vores bruttonationalprodukt med det niveau af sabbatår, vi har nu. Det er ikke for at sige, at vi skal ned på 0. Men der er et samfundsøkonomisk tab ved det, siger Mikkel Haarder.