Advarer mod varmechek: "Det øger inflationen"

Skrevet af Mathias Nielsen

05/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ikke alle mener, at den såkaldte varmecheck er en god idé.

Dagens topnyheder

Stigende energipriser har igangsat en debat omkring eventuel hjælp. Skal man udbetale et engangsbeløb til alle som, tjener under et bestemt beløb om året? Eller skal man sænke eksempelvis el-efgiften til EU-minimum?

Regeringen foreslår den første ting, mens den borgerlige opposition gerne ser det modsatte ske. Dermed virker det mest sandsynligt, at den såkaldte varmecheck bliver udbetalt. Nationalbankens direktør er dog ikke udelukkende begejstret for idéen. 

“Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvares af offentlige besparelser eller højere skatter, så vil det forstærke presset på økonomien og dermed skubbe yderligere til lønstigninger og inflation,” siger Signe Krogstrup, direktør i Nationalbanken ifølge TV 2.

Der er heller ikke hel enighed om, hvem der i givet fald skal have checken udbetalt.

Nogle vil kun have det forbeholdt pensionister, og andre ønsker også at det omfatter studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse. 

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) savner nuancer i kritikken og afviser, at "målrettede" checks vil føre til endnu højere inflation.

Han erkender, at der er et pres på de økonomiske ressourcer i øjeblikket, men fastslår samtidig, at man ikke kan forhindre, at nogle danskere vil kunne mærke priserne stige.

Regeringen påregner at finansiere hjælpepakkerne ved at øge det offentlige underskud. Budgetloven, som skal sørge for ansvarlig økonomisk politik, kan nemlig fraviges i ekstraordinære situationer.

Ifølge Simon Kollerup, så befinder Danmark sig lige nu i en netop ekstraordinær situation.