– Min kone og jeg kiggede på hinanden. Det er løgn. Det kan ikke passe, siger manden om de mystiske opkald og personlige e-mails.
Lige nu læser andre
Der er god grund til at tage mobilen, når man modtager et opkald fra et ukendt nummer.
Sådan må konklusionen være i Halsnæs Kommune, hvor telefonen forleden ringede hjemme hos et ægtepar, og i røret var der en mandestemme.
– Man bliver så tit ringet op af alle mulige mennesker, der vil sælge det ene og det andet. Det troede jeg også, han ville, siger den nordsjællandske mand.
Det var Danske Spil, der ringede med budskabet om, at ægteparret var de heldige vindere af 17 millioner kroner i Lotto.
Læs også
– Jeg spiller fast med og tjekker aldrig selv. Jeg får jo mails, når jeg har vundet. ”Tillykke, du har vundet 40 kroner”, plejer der at stå, griner manden.
Denne gang havde han dog ikke set nogen mail. Og mandag ringede telefonen. Det var Danske Spil.
– Jeg tænkte, jeg var blevet hacket. Han havde mine oplysninger og bad mig selv gå ind og tjekke min spilkonto for at overbevise mig om, at det var rigtigt, forklarer manden. Efter lidt tid fik han tjekket sit spil. Den var god nok. 17.110.073 millioner kroner rigere.
– Jeg troede stadig ikke på det. Det sker for andre, ikke for os, tænkte jeg, siger han og fortsætter: Min kone og jeg kiggede på hinanden. Det er løgn. Det kan ikke passe. Vi har aldrig vundet noget. Og lige pludselig åbner verden sig for én.
Med 17 millioner kroner giver det en masse muligheder. Men hvad skal de bruges til? –
– Det er så nyt, at vi slet ikke ved, hvad vi skal bruge pengene til endnu. Det finder vi ud af. Men vi glæder os over, at vi kan glæde familien, siger han i en pressemeddelse fra Danske SPil.