Arla modtager massive beskyldninger: Borgerne kan ikke stole på dem

Nicolai H

1 dag siden

|

04/06/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er en officiel klage indsendt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arla taler varmt om klimaindsats, men bag kulisserne ser regnestykket anderledes ud.

Det mener i hvert fald Greenpeace, der nu har sat gang i en officiel klagesag mod mejerigiganten.

Organisationen beskylder Arla for at overdrive sine CO₂-besparelser ved at fifle med målemetoder – uden at fortælle det til nogen.

Ifølge Greenpeace har Arla i årevis ændret på, hvordan de måler deres klimaaftryk. Problemet er bare, at de hele tiden sammenligner de nye tal med et gammelt grundlag fra 2015, som ikke er justeret tilsvarende. Resultatet? En klimakurve, der ser langt pænere ud, end den egentlig burde.

Et enkelt metodeskift mellem 2015 og 2016 står for næsten halvdelen af den reduktion, som Arla fremhæver i sine nyeste årsrapporter.

Flere eksperter, herunder Ole Høy Jakobsen fra Nordic Sustainability, har tidligere udtalt, at man “simpelthen ikke må regne, som de gør”.

Det har nu fået Greenpeace til at sende en klage direkte til Erhvervsstyrelsen. Her argumenterer de for, at Arla overtræder flere paragraffer i Årsregnskabsloven – herunder krav om troværdighed, klar metodeforklaring og sammenlignelighed over tid. Organisationen kræver, at Arla bliver tvunget til at genberegne og offentliggøre mere retvisende klimadata.

Greenpeace peger også på, at Arla bruger sine opblæste klimarapporter som et skjold mod politisk indgriben. Når virksomheden fremstiller sig selv som miljøansvarlig, bliver det lettere at afvise krav om regulering.

“Når Arla pynter på sine klimatal, så er det greenwashing og vildledning. Som borgere og forbrugere bliver vi holdt for nar,” lyder det fra kampagneleder Christian Fromberg.

Arla er ikke nogen lille spiller. Mejerikoncernen er verdens største i sin branche, og dens samlede udledning er otte gange højere end Aalborg Portlands – selv når man tæller hele værdikæden med. Derfor mener Greenpeace, at det er ekstra vigtigt, at de ikke slipper af sted med pyntede tal.

Organisationen opfordrer Erhvervsstyrelsen til at bruge alle de juridiske redskaber, de har – herunder bøder til både virksomhed og ledelse. Samtidig minder Greenpeace om, at Arla tidligere er blevet dømt for greenwashing i Sverige, hvor en millionbøde faldt i 2023 for vildledende reklamer om “netto nul aftryk”.

Greenpeace kræver, at klimadata i årsrapporter fremover lever op til lovens ånd – ikke bare bogstav. Forbrugere og politikere skal kunne stole på det, der står sort på hvidt, mener de. Arla selv har foreløbig ikke kommenteret på klagen, men presset vokser i takt med, at flere eksperter kritiserer virksomhedens praksis.

Ads by MGDK