Bådejer fik besøg af klam indbrudstyv: Efterlod ulækker 'gave' i sengen

Skrevet af Nicolai Busekist

31/05/2022
Billedet er ikke et billede af konkrete båd (Foto: Google Maps)
Billedet er ikke et billede af konkrete båd (Foto: Google Maps)
En bådejer fik sig en ubehagelig overraskelse, da han besøgte sin båd. Ikke nok med, at der havde været indbrud, så havde tyven også efterladt en 'gave'.

Dagens topnyheder

De fleste kan sætte sig ind i, at det ikke er sjovt at træde ned på sin båd, for blot at opdage, at der har været en ubuden gæst forbi.

Hvad der dog hurtigt kan gøre det værre er, hvis den ubudne gæst også har valgt at efterlade en lille 'gave' til ejeren af båden.

Dette var netop, hvad en bådejer, der havde sin båd liggende på land på Sydhavnsvej i Haderslev, oplevede. Her blev bådejeren mødt af et ubehageligt syn, da han kunne konstatere, at der havde været indbrud i båden.

Ikke nok med det, så kunne det også hurtigt konstateret, at den ubudne gæst havde valgt at efterlade en lille 'gave' til ejermanden. På bådens soveplads var der nemlig blevet efterladt en omgang ekstrementer. Det skriver JydskeVestkysten.

Det kan dog vise sig at have været en rigtig dum idé at gøre dette. Det vil måske kunne vise sig, om der er tale om ekstrementer, der tilhører ham eller hende, der begik indbrud via en DNA-undersøgelse.

Man må formode, at det egentlig formål med at begå indbrud på båden, har været at stjæle noget. Tilsyneladende er det dog ikke den store fangst, som tyven er sluppet afsted med.

Ifølge JydskeVestkysten er der nemlig kun blevet stjålet noget kosmetik og parfumer samt et par sandaler fra ECCO.

Gerningsmanden eller -kvinden har dog ikke kunne dy sig for også at udføre hærværk på båden. Foruden at have efterladt en ulækker gave til bådens ejer, så er der også blevet klippet både et VHS-kabel og et antennekabel.

Det vides ikke konkret, hvornår indbruddet er sket, andet end, at den klamme tyv har været på besøg enten søndag eller mandag.