Betydelige prisstigninger i vente for mange kunder: Skyldes én helt særlig ting

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

13/06/2024
Indland
Foto: T. Schneider / Shutterstock.com
Forsikringsselskabet overgår nu til Tryg.

Dagens topnyheder

Mere end 1,3 millioner danskere er forsikringstagere i Tryg, og nu er der endnu flere på vej.

Den kendte forsikringskoncern Tryg tilføjer et stort antal kunder til porteføljen, efter det er kommet frem, at alle kunder fra forsikringsselskabet Undo nu kommer til at indgå under Tryg.

Med udsigten til betydelige prisstigninger står mange tidligere kunder fra det digitale forsikringsselskab Undo nu overfor et valg: at blive hos det nye ejerskab under Tryg eller finde alternativer.

Overtagelsen af Undo af Tryg blev fuldført i december sidste år, men den er ikke kommet uden udfordringer.

Den har nemlig skabt bekymring og frustration blandt mange kunder, som nu oplever store prisforhøjelser på deres forsikringer

TV 2 har dokumenteret flere tilfælde, hvor kunder står til at betale væsentligt mere for deres forsikringer.

En af dem er 31-årige Albert Dieckmann, der har været kunde hos Undo siden 2019 og har oplevet en stigning på hans bilforsirking på 3000 kroner om året.

Undo særligt tiltalende for unge

Undo forsikring var særligt kendt for den store fleksibilitet, appen tilbød. Kunder kunne selv vælge dækninger, de ville have ud fra en transparant prisoversigt. Samtidig var Undo kendt for sit koncept Undo: Kør, hvor forsikringsprisen på en bilforsikring blev justeret efter, hvor godt man kørte.

Tryg giver forklaring på prisstigninger

Tryg har meldt ud, at prisstigningerne delvis skyldes, at kunderne nu får en mere omfattende dækning. Mikkel Zimakoff, direktør for pris og kommerciel udvikling i Tryg, forklarer: "Vi har mere sammensatte dækninger i Tryg. Det er med til at give kunderne en større tryghed."

Forbrugerrådet Tænk har opfordret kunderne til at gennemgå deres behov og sammenligne priser på tværs af forsikringsselskaber. "Det her kan være en god anledning til at tjekke sit behov og andre priser på tværs af selskaber," siger Uffe Rabe Krag fra Forbrugerrådet Tænk.

Med de kommende prisstigninger, der træder i kraft fra 1. juli 2024, er det endnu uvist, hvor mange af de tidligere Undo-kunder, der vil forblive hos Tryg, eller om de vil finde nye forsikringsudbydere, der bedre kan imødekomme deres behov.