Bevæbnet gerningsmand på fri fod efter intens politijagt: Nu beder politiet danskerne om hjælp

Kamille Isaksen

41 uger siden

|

27/12/2023
Indland
Foto: Nordjyllands politi / Shutterstock
Foto: Nordjyllands politi / Shutterstock
Efter en intens politijagt i Aalborg beder Politiet nu om hjælp til at finde gerningsmanden bag røveriet.

Dagens topnyheder

Trods en intensiv eftersøgning fortsætter jagten på en maskeret gerningsmand, der tirsdag aften begik et væbnet røveri mod en 7-Eleven-butik på banegården i Aalborg. 

Det skriver TV 2 Nord.

Nordjyllands Politi reagerede på en anmeldelse klokken 19.17 og bekræftede, at en ukendt mand truede sig til kontanter ved hjælp af en kniv.

Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods, hvorefter politiet iværksatte en omfattende eftersøgning i Aalborgs gader. På trods af en intens jagt forsvandt røveren sporløst ad perronen langs spor 1, retning mod Kennedy Arkaden.

Politiet har endnu ikke kunnet opspore gerningsmanden, og Nordjyllands Politi opfordrer nu offentligheden til at træde frem med eventuelle oplysninger. Vagtchef Jesper Sørensen oplyser: "Hvis der er folk, der kender ham, må de gerne henvende sig til os med id på gerningsmanden. Samtidig må folk, der har set ham forud eller efter røveriet, gerne henvende sig på 114."

Selvom politiet ivrigt søger vidner, er der fortsat ingen spor af gerningsmanden, der nu er på fri fod. 

Da gerningsmanden forlod butikken, havde han en hvid plastikpose i hånden. Manden beskrives til at være mellem 30-40 år og 170 centimeter høj. Ydermere bar han en grå/hvid jakke og en flerfarvet halsedisse, der var trukket op foran ansigtet. 

Han var desuden i besiddelse af en 20-30 centimeter lang kniv. 

Hvis du ved noget, bedes du henvende dig til politiet på 114. 

Foto: Nordjyllands Politi