Netto havde ikke forventet, at produkterne ville være så populære.
Lige nu læser andre
Når supermarkederne lancerer nye produkter, er nysgerrigheden ofte stor blandt kunderne, der gerne vil være blandt de første til at lægge dem i kurven.
Men begejstringen kan hurtigt blive afløst af frustration, hvis varerne forsvinder, før man når frem til hylderne.
Det var netop oplevelsen for flere handlende i weekenden.
I Netto på Nordre Højmarksvej i Silkeborg var de nye tilbudsvarer allerede udsolgt lørdag morgen.
Flere af produkterne blev taget så hurtigt, at mange kunder slet ikke nåede at se dem på hylderne.
Læs også
I et opslag på Facebook sætter personalet ord på situationen.
“Vi bruger hele ugen på at gøre butikken klar til avisstart lørdag morgen. Desværre er det ikke muligt for os at sætte 20 paller op fra fredag kl. 22.00 til lørdag kl. 07.00,” skriver butikken og fortsætter:
“Vi er opmærksomme på, at nogle af varerne kan være eftertragtede, men vi havde ærligt talt ikke forventet, at Cathrine Brandts produkter ville være så populære.”
Reagerede prompte
Da butikken fandt ud af, at disse varer var ekstra populære, reagerede de omgående.
“Så snart vi opdagede fejlen, skyndte vi os at fjerne varerne fra butikken – men desværre for sent,” skriver butikken og tilføjer, at det meste nu er udsolgt:
Læs også
“Derfor er næsten alle produkterne fra dagens avis nu udsolgt. (Vi har kun modtaget én kasse af hver vare).”
Beder om forståelse
Netto-butikken retter også en direkte opfordring til kunderne om at vise hensyn.
Personalet står forrest, når skuffelsen rammer, men har ingen indflydelse på leverancer og planlægning.
Jeg vil samtidig bede jer om at tale pænt til vores personale. De har ingen indflydelse på situationen og gør deres allerbedste hver dag,” lyder det videre.
Butikken afslutter med at beklage forløbet og håber på forståelse fra kunderne.
Læs også
Du kan se det omtalte opslag herunder:
