Bonos farvel: U2 hyldede Kim Larsen i Royal Arena

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/10/2018
Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix
Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix
Søndag aften sendte også det irske rockband en sidste hilsen til afdøde Kim Larsen.

Dagens topnyheder

At Kim Larsen har betydet rigtig meget for rigtig mange danskere, har man især kunne se på de sociale medier, hvor unge såvel som gamle har haft travlt med at hyldet den folkekære sanger, siden det kom frem, at han søndag morgen var sovet stillet ind, 72 år gammel.

Larsen havde som få opnået en særstatus blandt danske musikere og var allerede før sin død en legende. Denne plads i danskernes hjerter var heller ikke gået U2s opmærksomhed forbi, da det irske rockband søndag aften spillede i en udsolgt Royal Arena i Købenavn. Det skriver TV2.

Derfor valgte bandet at hylde den danske stjerne, der samme dag var gået bort. Det skete ved, at et billede af Kim Larsen midt under koncerten pludselig lyste op på storskærm bag bandet - til stor jubel fra de tusindvis af fremmødte fans.

Under billedet stod sangeren navn samt fødsels- og dødsår (1945-2018, red.), og imens nærmede bandets 58-årige sanger og frontmand, Bono, sig mikrofonen og læste op af de første strofelinjer fra Gasolin-hittet 'This is My Life':

- This is my life, this is my time, you show me the light, and I go there. Give me the wine, bitter and sweet, and a little bit of bread, that’s all I need.

Sådan lød det fra den irske sanger under koncertens mest følelsesladede øjeblik.

Det var Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, der søndag formiddag, kunne meddee, at nationalskjalden var sovet stille ind omgivet af sin kone og børn.

- På vegne af Larsen-familien skal jeg med stor sorg meddele, at Kim Larsen i morges er sovet stille ind efter længere tids sygdom. Kim Larsen blev 72 år, lød det i en officiel udtalelse på sangeren og sangskriverens hjemme- og Facebook-side.

Kim Larsen aflyste tidligere på året en række koncerter, efter han fik konstateret prostatakræft. Den tidligere Gasolin-frontmanden rejste sig dog igen og drog på turné, hvor han spillede en række velbesøgte koncerter.

Bisættelsen vil finde sted i absolut stilhed og helt privat, oplyser Jørn Jeppesen.