Danmark kan åbne op efter påske

Henrik Rothenbücher

244 uger siden

|

30/03/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mette Frederiksen har netop på et pressemøde afsløret, at der er mulighed for, at Danmark kan åbne op efter påske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er knap en uge siden, at Mette Frederiksen stillede sig op på et pressemøde foran hele nationen, hvor hun meddelte, at nedlukningerne i landet ville blive forlænget med yderligere 14 dage. Derudover så kom er også et nyt påbud, nemlig at man ikke måtte samles mere end 10 personer sammen, medmindre det var i ens eget hjem.

I dag indkaldte statsministeriet så til pressemøde igen. Det finder sted netop nu i Spejlsalen i statsministeriet. Formålet med pressemødet var at give befolkningen flere informationer omkring coronavirussen i Danmark.

"Hvert mistede liv er en tragedie. Tallene for indlagte og døde bliver ved med at stige. Det forventede vi", lyder det fra statsministeren, der dog kommer med positivt nyt.

"Men vi kan også se tegn på, at vi forsinker smitten. Den spreder sig langsommere end frygtet. Det giver anledning til en forsigtig optimisme. Danmark står sammen lige nu, ved at holde afstand til hinandne. På den måde kan vi bryde smittekæden .Det er den danske strategi," lyder det fra statsministeren, der fortsætter: 

"Det nytter. Det virker. Alt det vi gør ved fælleskraft. Første positive tegn var langt færre tiflælde af influenza. Det næste positive tegn, var tallene af coronas udvikling i Danmark. Antallet af indlæggelser stege langsommere end ugen før. Uden den eksplosion som vi ser i andre lande," fortæller hun.

Realistisk at Danmark åbner efter påske

Derefter begyndte statsministeren at kigge frem, og der kom godt nyt.

"Derfor tør jeg næsten ikke sige det, men nu siger jeg det. Hvis vi danskere i de næste to uger, hen over påsken fortsætter med at stå sammen ved at holde afstand, og hvis tallene fortsat er stabile og fornuftige i de næste to uger, så vil regeringen begynde på en gradvis, stille og kontrolleret åbning af samfundet igen, på den anden side af påsken," lyder det fra statsministeren.

Omvendt fortæller statsministeren også, at hvis danskerne ikke står sammen ved at holde afstand, og hvis tallene begynder at stige for meget, så vil nedlukningen vare endnu længere.