Breaking fra pressemødet: Lukkeperioden forlænges til 13. april

Skrevet af Henrik R

23/03/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har netop fremlagt på pressemødet, at nedlukningerne bliver forlænget med yderligere 14 dage.

Mest læste i dag

For en uge siden stod statsminister Mette Frederiksen og talte til hele nationen, da hun afholdte et pressemøde med henblik på at fortælle om coronavirussen.

Pressemødet fik store konsekvenser, da det betød, at restauranter, cafeer, frisører og mange andre virksomheder måtte lukke deres forretninger til og med den 30. marts.

Klokken 15.00 var det så tid til endnu et pressemøde i statsministeriet. Mette Frederiksen havde atter engang inviteret landets journalister til Spejlsalen i statsministeriet.

Formålet med pressemødet var coronavirus, og statsministeren havde meget nyt at formidle til danskerne.

Det vigtigste budskab var, at de nedlukninger der blev fremlagt for en uge siden, og som står til at åbne igen om en uge, får forlænget deres lukkeperiode.

I stedet for den 30. marts vil restauranter, skoler, frisører, cafeer og mange andre virksomheder ikke få lov til at åbne før efter påske, og datoen bliver den 13. april.

"Det vi har gjort, kan endnu ikke ses i tallene,"

"Jeg ved det er rigtig svært det her, for rigitg mange mennesker. Men det er afgørende, og vi har en tro på, at det nytter," lyder det fra statsministeren der derefter kommer med meldingen.

"Vi forlænger alt det vi har sat i gang til og med 2. påskedag. Den 13. april." lyder det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren fortalte også, at de mange tiltag indtil videre ikke kan ses i de stigende tal, men at det snart vil være tilfældet.