Breaking: Prins Joachim udskrevet

Skrevet af Henrik R

04/08/2020
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Prins Joachim er netop blevet udskrevet fra hospitalet. Det fortæller Kongehuset i en pressemeddelelse.

Dagens topnyheder

For lidt over en uge siden, meldte Kongehuset ud, at Prins Joachim var blevet indlagt på et hospital i Toulouse. Her blev han opereret for en blodprop i hjernen.

Få dage efter kunne Kongehuset atter melde ud, og denne gang var det positivt nyt, da blodproppen angiveligt ikke skulle give prinsen varrige mén.

I dag 4. august kan Kongehuset igen melde godt nyt. Denne gang er Prins Joachim blevet udskrevet for Universitetshispitalet i Toulouse.

Pressemeddelelsen lyder således:

"Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev mandag aften den 3. august 2020 udskrevet fra Universitetshospitalet i Toulouse, Frankrig, hvor Prins Joachim forrige uge blev opereret for en blodprop i hjernen.

Det er nu lægernes vurdering, at Prinsens helbred er forbedret i en sådan grad, at Hans Kongelige Højhed kan udskrives, og Prins Joachim opholder sig nu på Château de Cayx. Det er fortsat familiens ønske, at Prinsen får den fornødne ro til at komme sig helt.

Prins Joachim og Prinsesse Marie vil gerne benytte lejligheden til at takke det involverede hospitalspersonale for et professionelt forløb." lyder det fra Kongehusets pressechef Lene Balleby.