Breaking: Regeringen dropper dette corona-krav

Skrevet af Henrik R

01/07/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen melder netop ud, at de vil droppe et corona-krav, de selv stillede op i forbindelse med grænseåbninger.

Mest læste i dag

Selvom der fortsat sker coronasmitte rundt omkring i Danmark, så går det stadig i den rigtige retning, og derfor bliver der hele tiden lempet på diverse restriktioner og krav.

I dag er det så blevet meldt ud, at regeringen lemper endnu et ‘corona-krav’, og det gør det lettere for turister at komme til Danmark.

Justitsminister Nick Hækkerup fortæller på et samråd her onsdag formiddag, at seksdøgns-kravet forfalder hos norske turister. Det betyder, at turister bosat i Norge, ikke længere behøver at booke seks overnatninger, hvis de gerne vil besøge Danmark.

“En af de ting, som vi kommer til at gøre, og som vi kommer til at melde ud senere i dag, er, at Norge overgår til at være i grænselandsmodellen. Det vil sige, at seks dages-reglen ikke kommer til at gælde længere for personer med bopæl i Norge,” lyder det fra justitsministeren.

I første omgang bliver det kun turister fra Norge, der ikke behøver at booke seks overnatninger i Danmark. Det vides fortsat ikke, hvornår kravet bliver ophævet fra andre nationer.

I samrådet fortalte justitsministeren dog, at målet er at vende tilbage til normalen så hurtigt som muligt.