Regeringen dropper lempelser

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen har netop meldt ud, at de ikke vil lempe yderligere på lørdag, som ellers har været planen.

Det var meningen, at den 8. august skulle være en dag, hvor Danmark kunne tage et skridt tættere på en hverdag uden coronavirus.

Planen var nemlig, at forsamlingsforbuddet på 100 personer skulle hæves til 200 personer, samtidig med, at regeringen også skulle forhandle om de sidste detaljer af fase 4.

Læs også

Danskere frarådes at rejse til Spanien

Tidligere på dagen meldte flere partier dog ud, at de synes, at det vra en rigtig dum ide, at lempe på coronarestriktionerne i øjeblikket. Det har regeringen været enige i, for det er netop nu kommet frem, at man dropper de lempelser, der var planlagt til på lørdag.

Epidemien tager til

"Epidemien tager til globalt og flere steder i Europa, og den seneste tid har vi set en stigning i antallet af danskere, der er smittet med coronavirus. Det er afgørende, at vi bevarer den gode position Danmark er i, hvor vi har epidemien under kontrol," fortæller Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse, som fortsætter:

"Derfor mener regeringen ikke, at det på nuværende tidspunkt er rigtigt at hæve forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Vi har netop inddelt åbningen i faser, for at vi forud for hver faseovergang kan tage bestik af situationen," lyder det fra ministeren.

Onsdag den 12. august skal partilederne fra folketingspartier til at forhandle om genåbningen af Danmarks fase 4.

Læs også

Familie og venner skulle begrave Shay, pludselig bankede det inde fra kisten

 

 

Dagens Gossip