Burgergigant åbner uden for København: Vil åbne 40 restauranter i Danmark

Foto: Shutterstock

Max Burger tager i år første skridt mod deres plan fra 2013 om at åbne 40 restauranter i Danmark.

Hvis du bor i hovedstadsområdet kender du den formentlig, men hvis du bor på Fyn eller i Jylland er det langt fra sikkert. 

Burgerkæden Max har nemlig 'kun' fire restauranter i Danmark, som alle ligger omkring København.

Læs også

Den svenske burgerkæde, som har to restauranter i det centrale København, én i Ishøj og én i Herlev, har dog oplevet stor succes i Danmark, og der er da også hele 142 restauranter i Sverige, 16 i Polen og ni i Norge, og nu er der altså også flere på vej i Danmark. 

Ekstra Bladet skriver således, at burgerkæden har planer om at åbne én restaurant i Ringsted inden året er omme, og det vil blive den første uden for hovedstadsområdet i Danmark. 

"Lige nu er vi i den sidste del af forhandlingerne, så vi regner stærkt med at åbne inden udgangen af 2022 [...]," har Johan Ståhl, som er kædens internationale chef, udtalt til Fødevarewatch. 

Han forklarer desuden, at planen er at åbne "yderligere to" restauranter i Danmark i løbet af 2023, og restauranten i Ringsted bliver altså første skridt mod kædens oprindelige plan fra 2013 om at åbne hele 40 restauranter spredt ud over hele Danmark. 

Hvor de to restauranter, som forventes at åbne i løbet af 2023, skal ligge, siger Ståhl ikke noget om.

"Vi har fuld gang i udvidelsen, og vi kigger mod Danmark, fordi vi gerne vil have, at Danmark kender vores brand, og vi regner med, at vi kan få en større del af markedet i Danmark," har Ståhl udtalt.

Hvornår kæden kommer til Jylland og Fyn vides ikke.

Læs også

Ekspert: Hvis det her sker, så dør ALLE

 

 

Dagens Gossip