Christian Eriksen reagerer på Danmarks sejr

Skrevet af Henrik R

22/06/2021
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen reagerer på Danmarks sejr og videre avancement ved EM.

Mest læste i dag

Til trods for en rigtig skidt start ved dette års EM-slutrunde, hvor Danmark tabte de første to kampe og samtidig mistede holdets helt store stjerne, Christian Eriksen, der pludselig dejsede om og fik et hjertestop midt på banen.

Netop Christian Eriksen har været det helt store samlingspunkt for det danske landshold, der aldrig har mærket en større opbakning, end de gør lige i øjeblikket.

Dette kulminerede også mandag aften, da Danmark skulle ud i en altafgørende kamp mod Rusland, hvor en sejr var et krav, hvis Danmark skulle have mulighed for at gå videre.

Danmark vandt som bekendt med 4-1 efter en hæsblæsende kamp, mens Belgien samtidig besejrede Finland med 2-0. Det fik den betydning, at Danmark gik videre som 2’er i puljen, og dermed skal de møde Wales lørdag den 26. juni i ⅛-finalerne.

Jubel hos Christian Eriksen

Det var masser af jubel i Parken og rundt omkring i Danmark, men et sted hvor der helt sikkert har været ekstra passion at mærke, har været i Odense.

Her er Christian Eriksen nemlig i øjeblikket, hvor han restituerer og tilbringer tiden efter en operation, hvor han fik indopereret en ICD-enhed.

Landstræner Kasper Hjulmand og spillerne på landsholdet, har tidligere fortalt, hvordan Christian Eriksen efter hjertestoppet alligevel fulgte med i de sidste 10 minutter af kampen mod Finland, og hvordan han sad og så kampen mod Belgien i sin trøje.

Kampen mod Rusland så Christian Eriksen fra Odense, og her kom han med sin hyldest til landsholdet, da kampen var fløjtet af.

Du kan se Christian Eriksens hyldest fra hans Instagram-story herunder:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Instagram

Det var ikke blot på Instagram, at Christian Eriksen hyldede sine holdkammerater. Han sendte dem nemlig en besked i deres fælles WhatsApp-chat. Det fortæller Jens Stryger-Larsen til Ekstra Bladet.

"Christian skrev med det samme inde i gruppen. Fantastisk at høre fra ham. Bare fantastisk, at Christian støtter os, og han er der for os,"