‘Lige pludselig kom en bil med Christian Eriksen og hele familien’

Skrevet af Henrik R

19/06/2021
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen blev i går udskrevet fra Rigshospitalet, og derefter gik turen til landsholdslejren, hvor han spiste frokost med sine holdkammerater.

Mest læste i dag

Der skulle gå seks dage fra Christian Eriksen blev indlagt på Rigshospitalet i København, til han atter fik lov til at tage hjem.

Torsdag den 17. juni blev Christian Eriksen ifølge italienske medier opereret, og fredag den 18. juni blev han så udskrevet, og kunne dermed tage hjem igen.

En af de første der så Christian Eriksen var den tidligere professionelle fodboldspiller og nu TV-vært, Mads Laudrup, som fortæller, at der pludselig kom to biler kørende, hvor den ene var særdeles spændende.

“Lige pludselig kommer der to biler ind, den forreste er ikke så interessant, men den næste bil er med Christian Eriksen og hele familien. Han har været inde og sige hej til landsholdsspillerne og spist frokost med dem, og nu er han tilbage i privaten,” lød det fra Mads Laudrup ifølge Ekstra Bladet.

Christian Eriksen kom gående med sin lille søn i hånden, og han var på vej ind for at møde sine holdkammerater, som han ikke har set siden den tragiske lørdag, hvor han faldt om i Parken.

Eriksen fik spist frokost med holdkammeraterne, og derefter gik turen hjem, hvor han nu vil slappe af sammen med familien.

Ifølge en læge som B.T har talt med, så vurderer han, at Christian Eriksen allerede kan træne på højt niveau igen om en lille måneds tid. Det kræver nemlig, at ICD-enheden som Eriksen har fået indopereret, skal sætte sig ordentligtfast.