Citybois-stjerne tiltalt i Umbrella-sagen for deling af børneporno

Skrevet af Henrik R

24/10/2019
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Det er netop kommet frem, at Citybois-sangeren Anthon Edwards Knudtzon er blevet tiltalt for at have delt børneporno.

Dagens topnyheder

Det vakte en hel del opsigt, da politiet informerede om, at de havde sigtet intet mindre end 1.004 personer for at have delt krænkende videoer med intime seksuelle optagelser af en blot 15-årig pige og dreng.

Sagen fik navnet ‘Umbrella-sagen’ og den stammer fra midten af 2018. Det er den største sag i dansk historie om digitale krænkelser, og nu kan det koste et medlem af popduoen Citybois en plet på straffeattesten.

Det er nemlig kommet frem, at Anthon Edwards Knudtzon der blev kendt via talentprogrammet X Factor i 2015, skulle have delt flere forskellige videoer med seksuelt indhold.

Ifølge anklageskriftet er der tale om, at den 20-årige sanger, skulle have delt en 40 sekunder lang video med en anden person den 30. juli 2015 via Messenger-tjenesten på Facebook.

Dagen efter skulle Citybois-sangere have delt den samme video med en anden person, men det stoppede angiveligt ikke her. Ifølge anklageskriftet han den daværende 16-årige Anthon Edwards Knudtzon nemlig delt en anden video på 56 sekunder halvanden måned efter. Det var en video af den samme pige, som dog var under 15 år på tidspunktet, hvor videoen blev filmet.

Ingen børnehave, fodboldtræner eller tur til USA

I alt er Citybois-sangeren tiltalt under to paragraffer. Den første er paragraf 235, stk. 1: Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Den anden tiltale sker som følge af paragraf 232: Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Hvis den 20-årige Anthon Edwards Knudtzon ender med at blive kendt skyldig, så kan det have store konsekvenser for hans fremtid. Ifølge Ekstra Bladet har politikommissær Flemming Kjærside fra NC3 tidligere sagt, at en plet på børneattesten kan betyde, at man i de kommende 10 år ikke kan få job i en børnehave eller blive træner for børn.

Derudover er der også en risiko for, at man ikke kan få lov til at rejse ind i USA, hvis de får oplysninger om forholdet på straffeattesten.