Coca-Cola dropper ikonisk julereklame

Skrevet af Henrik R

10/11/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Coca-Cola har valgt at erstatte deres populære julereklame med en helt ny af slagsen.

Dagens topnyheder

Det er aldrig rigtig jul, før den ikoniske røde Coca-Cola-julelastbil drøner rundt i det danske land, samtidig med, at de ikoniske reklamer med julelastbilen bliver sendt på de danske tv-kanaler.

I år kommer vi dog ikke til at mærke julestemningen med den klassiske julelastbil, for Coca-Cola har meldt ud, at de skrotter den ikoniske julereklame, og i stedet afprøver en ny en af slagsen.

I en ny pressemeddelelse fortæller Coca-Cola, at det er 100 år siden, at de begyndte at bruge julemanden i deres reklamer. Samtidig er det 25 år siden, at den ikoniske reklame med julemanden i julelastbilen blev sendt.

I år bliver reklamen dog skiftet ud med ny, som er instrueret af den Oscar-vindende instruktør, Taika Waititi, der blandt andet står bag film som Thor: Ragnarok og JoJo Rabbit.

Den nye reklame skulle ifølge pressemeddelelsen handle om en far, der forsøger at få sin datters brev frem til julemanden i tide. Coca-Cola skriver, at den viderebringer et hjertevarmt budskab om at være til stede med dem, man holder af.

“Filmen handler om nærvær, og budskabet er, at du skal give den gave, kun du kan give: Dig selv. Dette år har været vanskeligt for mange, og julen vil have særlig stor betydning. Vi synes derfor, at det var passende at genbesøge vores univers og gøre vores julereklame endnu mere relevant,” siger Marie Ørsted, der er Senior Brand Manager for Coca-Cola i Danmark ifølge pressemeddelelsen.

Du vil kunne se den nye reklame i fjernsynet fra på mandag, men hvis du trænger til et smugkig, kan du se den lige her:

Hvis du var i tvivl om, hvordan den gamle reklame ser ud, så kan du se den lige her: