Dårligt nyt til mange danskere: Allergisæsonen starter en måned før

Skrevet af Henrik R

21/01/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Allergisæsonen er allerede startet, og det sker en måned før den plejer. Årsagen er den milde vinter, vi har haft i år.

Mest læste i dag

Vi har haft en meget mild vinter, og der er ikke noget der tyder på, at vi pludselig bliver overrasket med voldsomme minusgrader og masser af sne.

Den milde vinter har dog også haft en betydning for mange folk, som nok ikke klapper i hænderne, og det er de cirka 800.000 danskere, der lever med pollenallergi.

I dag tirsdag er pollensæsonen nemlig skudt i gang for el og hassel, og det er en hel måned tidligere, end det plejer. Det oplyser DMI.

Den manglende froste og det generelt varme vejr, har medført, at både træerne springer ud før tid, og dermed vil de også begynde at frigive pollen længe før tid.

“Vi har fundet de første pollen fra hasselbuske og elletræer, og det er cirka en måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Vi skal tilbage til 2007 for at finde en tidligere sæsonstart end i år. Normalt starter sæsonen for forårspollen først midt i februar, men denne kan variere med op til to måneder afhængigt af vintervejret,” lyder det i en pressemeddelelse.

Hvis du er allergiker, så bør du hente Astma-Allergi Danmarks app, Dagens Pollental. Her opdaterer de nemlig dagligt, hvor meget pollen der er i luften, og hvor det stammer fra.