Dan lavede et kort indkøb i Meny: Fik et chok, da han så regningen

Skrevet af Mathias Nielsen

04/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dan Klarskov var ved at betale alt, alt for meget for de seks dagligvarer, han forleden købte i Meny i Tarup.

Mest læste i dag

Selvom priserne i supermarkeder og andre steder har været på himmelflugt i hele 2022, var der alligevel noget rivende galt, da Dan Klarskov forleden var en tur i Meny i Tarup ved Odense.

Når Dan er ude at handle, går han altid og regner det samlede beløb ud, så han har en nogenlunde idé om det endelige beløb ved betaling.

Det kan af og til glippe med et par kroner, hvis han glemmer en frugt eller en pakke gær, men der skulle have været sket en meget stor fejltagelse, hvis det beløb, han forleden blev bedt om at betale i Meny på Rugaardsvej, skulle stemme overens med det, som han havde fyldt i kurven.

- Jeg betalte, men havde straks i sinde at kigge bonen igennem. For jeg kunne ikke gennemskue, hvordan beløbet var blevet så højt, fortæller Dan til Fyens Stiftstidende.

Dan havde købt seks varer, hvilket skulle være blevet 93,50 kroner. Et regnestykke, som var simpelt at finde frem til. Dan havde netop betalt 273,5 kroner - altså knap 200 procent mere end den reelle pris.

Det kunne Dan Klarskov ikke forstå, hvorfor han henvendte sig til ekspedienten, der sagtens kunne se fejlen. Differencen blev straks overført til kortet.

Efter sin oplevelse lagde Dan Klarskov et billede af bonen op i den lokale Facebookgruppe og mindede folk om at huske at tjekke alle tal på kvitteringen, sådan at de ikke oplever samme fejl uden at opdage det.

- Mange vælger slet ikke at få bonen og dem der tager den med, tjekker som oftest kun hver vares pris for at se, om det nu stemmer og de fik rabatten, som anvist i tilbudsavisen. Men sjældent lægger de tallene sammen, for det har vi jo bare en blind tillid til, at kassesystemet gør fejlfrit.