Danmark i toppen på liste over lande, der bidrager mest til verden

Skrevet af Henrik R

24/01/2019
Foto: Niels Meilvang / Ritzau Scanpix
Foto: Niels Meilvang / Ritzau Scanpix
Danmark er placeret højt på The Good Country-indekset, der er en opgørelse over, hvor meget et land bidrager positivt til verden.

Dagens topnyheder

Danmark har længe været påduttet betegnelsen som det lykkeligste folkefærd, og der er rigtig mange gode ting ved Danmark. Men hvor mange positive ting, bidrager Danmark egentlig med til resten af verden?

Det er nu kommet frem i forbindelse med resultatet af The Good Country indekset, der rangerer alle verdens lande på en liste over, hvor stort et bidrag de bringer til resten af verden. Ikke overraskende er mange af de europæiske lande helt i top, men Danmark klarer sig exceptionelt godt.

På en flot 5. plads finder vi nemlig Danmark, som klarer sig forholdsvis godt i de fleste kategorier, som der måles på. Ingen af kategorierne scorer Danmark topkarakter, men til gengæld er der heller ingen kategorier, hvor Danmark er helt i bund.

Danmark falder på international fred og sikkerhed

De forskellige lande bliver målt indenfor syv forskellige kategorier. Forskning og teknologi, kultur, international fred og sikkerhed, verdensorden, planet og klima, velstand og lighed samt sundhed og velvære.

Det område hvor Danmark scorer klart flest point er under velstand og lighed, hvor Danmark er rangeret på en 3. plads ud af de 157 målte lande. Dernæst kommer Danmark på en 4. plads i kategorien forskning og teknologi, mens Danmark indtager 5. pladsen i kategorien sundhed og velvære.

På områderne kultur og verdensorden er Danmark også højt placeret med en 6. plads i begge kategorier, men til gengæld er Danmark langt bagefter, når det kommer til kategorien international fred og sikkerhed. Her er Danmark helt nede på en 88. plads ud af de 157. lande.

Sidst er Danmark på en 12 plads over de 157 lande i kategorien planet og klima, og dermed ender Danmark på en rigtig flot 5. plads.

Det er kun Finland på 1. pladsen, Irland på 2. pladsen, Sverige på 3. pladsen og Tyskland på 4. pladsen, der er placeret over Danmark.

Et land som USA er placeret helt nede på 40. pladsen, mens vi finder et land som Irak på den absolut sidste plads.

Du kan se alle resultaterne af The Good Country-indekset her